Part 1 - The road to Santiago

Del 1 - Vejen til Santiago

Der skal lidt til, før man velvilligt pakker rygsækken og forlader den varme hjemmebryggede morgenkaffe, kærestens kys og kram og hverdagens lune til fordel for vabelfyldte fødder og hundredvis af kilometers psykisk og fysisk udfordring.

Følg de to brødre i deres forberedelser til turen mod Caminoen.



Der skal lidt til, før man velvilligt pakker rygsækken og forlader den varme hjemmebryggede morgenkaffe, kærestens kys og kram og hverdagens lune til fordel for vabelfyldte fødder og hundredvis af kilometers psykisk og fysisk udfordring. Ikke desto mindre er det det, Mads og Mikal gør, når de to brødre d. 1 april rejser sydpå for at gå Caminoen - nærmere bestemt “Camino Frances”, der starter i Saint Jean Pied de Port i Frankrig og ender små 800 km senere i Santiago, Spanien. Du kan følge dem på deres færd på der Instagram her

MADS OG MIKAL
De to brødre er vokset op i Nyborg på Fyn, men har nordjyske rødder. De kommer fra en søskendeflok på 3, men den mindste bror Morten er travl med arbejde og uddannelse - og er desuden slet ikke lige så interesseret i at få ømme fødder.

Mads (tv.) er 23 år, bosat i Kolding og til dagligt arbejder han som salgsleder. I sommeren 2021 blev Mads enig med sig selv om, at der skulle ændringer til, for at finde ud af, hvad drømmen egentlig er. Tankerne gik på mange ting, men faldt til sidst på et ønske om at vandre Caminoen. I første omgang, på egen hånd. Planen blev lagt og jobbet blev opsagt. Skiftet til en aktiv hverdag som salgsleder, var lige hvad Mads trængte til. Nu fulgte et halvt års vægttabsforløb og konditionstræning, før planen kunne realiseres. 6 måneder senere, står Mads klar, 19kilo lettere og top motiveret til den lange rute.

Mikal (th.) er 30 år, bor i København hvor han arbejder i scenekunstbranchen som instruktør og skuespiller, særligt indenfor musicalgenren. Mikal er uddannet reserveofficer med rang af Premierløjtnant, så han har en del erfaring med ømme fødder og tunge rygsække. Passionen for naturen og for at være aktiv i den, har siddet i ham lige siden. Det er især den danske natur der trækker, og det er blevet til mange vandreture og kanoture med telt - altid i godt selskab. Det er første gang at en sådan outdoor oplevelse nu skal foregå udenlands, men det bliver ikke den sidste. For til næste år er det nemlig allerede planen, at turen går til det skotske højland.

Fælles for brødrene er, at de begge er i faste forhold - som de begge er meget glade for - så dette bliver bestemt et punkt der, udover den fysiske udholdelse, skal deales med på de 4-5 uger sydpå. Det er også første gang, at de skal være “alene” sammen så længe, og være væk hjemmefra i så lang en periode. Derfor er de begge glade for at have en at dele det hele med - både op og nedturene - og de glæder sig begge helt vildt.

MOTIVATIONEN - HVORFOR CAMINOEN?
For Mads er turen et afbræk fra virkeligheden med en social hverdag, udfordringer og mange indtryk at reagere på. Men turen er ligeså meget et pusterum med mulighed for at lade tankerne om fremtidsplanerne få frit spil. Dertil skal turen være en bekræftelse på, at kampen for vægttabet og beslutningen om at skifte arbejde var det hele værd!

For Mikal er turen på Caminoen også et tiltrængt afbræk i en travl hverdag som freelancer. Det er nok en “ once in a lifetime opportunity”, både ift. at rejse væk i så lang en periode, men også for at tilbringe alenetid sammen med sin bor på sådan et unikt eventyr. Turen er også en markering af at været nået de 30 år, og en mulighed for at se tilbage, gøre status og vende hjem med frisk mod på nye eventyr.

FORBEREDELSERNE
Hverdagene for Mads er meget aktive, og de 10.000 skridt om dagen kommer helt af sig selv. Men for at blive helt klar til turen, og for mange andre grunde, søgte Mads professionel hjælp i efteråret 2021. Her lå fokus på en sundere livsstil, en stærkere grundform og vægttab. Det er svært at sige, hvad der er nødvendigt for ens første caminotur før man har været afsted, men en god kondition danner de vigtige grundsten for turen. Da grejet var købt ind var det med at få det med, selv på de små turer rundt omkring i byen og naturen. Det er nemlig vigtigt at få afprøvet taske, sko og beklædning inden man drager afsted.

Mikal har haft en del grej i forvejen. Men der er selvfølgelig blevet opgraderet lidt nogle steder. For; Man må ALDRIG gå ned på grej. Så der har været researchet en del ift. hvad “Camino-behovet” bestod af, rent grej-mæssigt. Og derfor er der bl.a. top lækkert tøj i merinould i rygsækken og på kroppen når de to brødre tager afsted. Det er simpelthen det eneste der dur til sådan en tur, hvor lav vægt i rygsækken er afgørende. En fingerregel er at rygsækken max. skal veje omkring 10% af ens kropsvægt, så burde det være nogenlunde overskueligt. Men det er klart, at det for nybegyndere er vigtigt at få trænet bare det at gå med en rygsæk, da det alene kan være en stor omvæltning for mange.

Rygsækken skal sidde godt, vægten fordelt ordenligt og så meget som muligt skal bæres på “hofterne”. For den uprøvede eventyrer Mads, helt ny viden - mens det for Mikal er viden der er bundet op på erfaring fra militæret, med mange felt-ture med fuld oppakning.

RUTEN
En anden ting man skal forholde sig til når man vil gå Caminoen er valg af ruten. Der findes mange forskellige at vælge imellem, af forskellige distancer og med forskelligt udgangspunkt. Camino Francés - som er den rute de to brødre skal gå - kaldes den franske vej, og er den klassiske rute på cirka 780 km. Vandreturen tager cirka 35-40 dage og er en smuk og traditionsrig vandretur med en særligt udfordrende distance. Kendetegnet ved den franske vej, er at den er forbundet med en massere af forskellige indtryk, udfordringer og oplevelser, hvor man virkelig kan fordybe sig på sin tur.

SELVE TUREN
Selve turen tager de ganske stille og roligt. Og faktisk er der ikke den store plan. Caminoen er godt afmærket på hele ruten, og der er masser af overnatningsmuligheder undervejs. Planen er at bo på de dertil egnede herberger, eller alberques som de hedder på spansk, der huser pilgrimme fra hele verden ved fremvisning af det såkaldte pilgrimspas.

De har sat 5 uger af til turen og planen er, at de i snit skal gå 25 km om dagen for at komme i mål. Der findes mange måder at gå Caminoen på ift. etaper og distancer. Brødrenes tilgang til turen er dog at lade der være plads til de ukendte, så eventyret kan udfolde sig dag for dag, og ikke være minutiøst planlagt. Når man researcher råd og gode erfaringer på nettet vedr. Camino-vandring er der to ting der gentages mange steder;
1) Ik tænk så meget over det - kom bare afsted!
2) Bare rolig - The Camino will provide.

Så selvom der er godt styr på pakkenellikerne, så er den overordnede stemning at det hele nok skal gå, så længe de har hinanden og tager en dag af gangen. Og generelt; less is more, tag så lidt med som muligt - resten løser sig selv undervejs. Når de vender hjem fortsætter livet og hverdagen igen, men det næste eventyr venter altid lige rundt om hjørnet.


Du vil måske kunne lide

View all