Når kursen er sat mod “varmere” himmelstrøg i Sydamerika forud for en 3,5 måneder lang rundrejse, så går der selvsagt meget forberedelse forud. Alligevel var det lidt af et chok, da vi gik ud af lufthavnen i Lima, Peru kl 19.30 om aftenen. Vi panikkede en del over temperaturen: “Hvordan kan 14 grader føles så koldt?!”
Både venner, bekendte og internetblogs havde advaret os om kulden i Peru, men det kunne da ikke være værre end det efterårsvejr, vi forlod i Danmark?
Efter et klassisk - og obligatorisk - veksel-trick fra den første taxachauffør, man møder i et nyt land, ankom vi til vores hostel i Limas skønne Miraflores-kvarter. Men så snart vi træder ind på vores værelse, mærker vi en temperatur, der er identisk med udenfor… Vi kigger på hinanden: “Har vi pakket det rigtige tøj?”
Vi - Katja og Nikolaj - er 29 år og begge journalister. Vi har været på flere små rejser sammen rundt omkring i Europa, men vi har i mange år drømt om den helt store backpacker-tur i Sydamerika. Et kontinent ingen af os har været i, men som vi har hørt en masse fantastisk om. Alt fra vild og storslået natur-og dyreliv til smukke byer fyldt med masser af kultur og historie, som er så anderledes fra vores herhjemme.
En henholdsvis forstående chef og en freelancetilværelse har gjort dén drøm mulig, så vi kan blive en kæmpe oplevelse rigere, inden voksentilværelsen og de forpligtelser, der hører med, for alvor rammer.
Tilbage til hotelværelset: Det viser sig, at nærmest ingen bygninger i Peru er isoleret eller har installeret varmeapparat. Hvad gør man så 10.000 km fra Danmark? Vi pakkede os ind i alt det LOOW tøj, vi kunne. Merino-uld fra top til tå og vupti, så overlevede vi første nat i (overraskende) kolde Sydamerika og måtte endda smide lidt tøj i løbet af natten!
EVENTYRET INDTIL NU
Vores rejse har nu varet i 14 dage, og vi har rejst fra Lima til Cusco. Overskriften for de tre højdepunkter indtil videre handler om dyr og natur.
Først og fremmest en sejltur fra havnebyen Paracas ud til Islas Ballestas, som også kaldes “fattigmands-Galapagos”. Den relativt lille ø rummer et fantastisk dyreliv med søløver, pingviner, pelikaner og alskens andre fugle. Sikke en start, tænkte vi, da vi på bare dag fem efter touchdown i Peru fik så stor en oplevelse.
Dernæst må vi nævne ørken-oasen i Huacachina. Akkurat som på (tegne-)film kiler der sig en lille sø med palmer og buske ind midt imellem 100-200 meter høje sandbanker i Perus ørken. En guide forklarer os, at pga. diverse vejrforhold (havstrøm mv.) og Perus placering med Andesbjergene som en mur foran Amazonas-junglen, så er landet ret så tørt. Hvordan oasen er opstået finder vi ingen forklaring på desværre - men de lokale forstår at udnytte den. Hver kvadratmeter rundt om søen er belagt med hostels, souvenirbutikker og restauranter. Knap så charmerende, så vi vover pelsen og tager ud i ørkenen i en sandbuggy. Chaufføren kører ret så friskt til, mens han fragter os fra sandbanke til sandbanke. Dem skal vi så “kælke” ned ad, liggende på maven og med hovedet først på et gammelt snowboard. Det var voldsomt sjovt!
Efter endelig at have oplevet lidt varmere temperaturer (op til 28 grader i ørkenen) smutter vi på en natbus til Arequipa, hvorfra vi to timer efter ankomst hopper på en minibus med retning op i Andesbjergene. Vi skal nemlig se kondorer. Inkaernes hellige fugle. På førstedagen passerer vi utallige hårnålesving, vilde alpakaer og lamaer, og kan mærke den tynde luft i 4.910 meters højde ved et udkigsstop. Dagen slutter med stjernekiggeri arrangeret af en sød spansk gut, der inviterer os med på planetarium i den lille bjergby Chivay. Ingen lysforurening = Mælkevejen og Saturn i sigte!
Her i Colca Valley i Andesbjergene, hvor temperaturerne svinger mellem 20 grader om dagen og -2 grader om natten, ser vi på andendagen endelig de store majestætiske fugle. Wow for et syn!
HVORDAN BLIVER VI KLAR?
Det er altid et stort dilemma, hvad og hvor meget tøj man skal tage med. Vi har før rejst med rygsæk, men denne gang vil vi gerne være nogle af de smarte fra diverse hostels, hvis taskers lynlåse ikke bugner allerede på uge to. Et godt tip vi fik: tag alt frem derhjemme, som I vil have med - skær så minimum 1/3 fra. Og luk tasken, når du stadig har 1/4 plads i toppen.
Det forsøgte vi, men som sædvanligt blev taskerne måske lidt for fyldte. Men her er, hvad vi tog med i hovedtræk:
- Vandrebukser + alm. bukser
- Badeshorts og alm shorts
- 7 t-shirts (3 merinould)
- 7 par underbukser og strømper (1/4 merino)
- To trøjer (én merino)
- Én skaljakke, vind- og vandtæt
- Vandrestøvler, sandaler, et par sko
- Tre skjorter/kjoler
- Elektronik og toiletsager
Efter 14 dage har vi ikke vasket endnu, for det viser sig (som så mange gange før), at man går med det samme tøj lidt flere dage end derhjemme. Man vil gerne “gå det færdigt” så at sige. Så når vi tager et kig i vores vasketøjsposer, så er der faktisk ikke ret meget i dem. Vi har nemlig primært gået i LOOW-produkter, og det kan man snildt gøre flere dage i streg - uanset klima.
Vi må altså konstatere, at vi har alt for meget tøj med, og pakkelisten vil være noget kortere næste gang.
FØLG MED!
Vi er allerede fuldstændig fyldt op med naturoplevelser og indtryk på bare 14 dage. Men vi er helt klar på meget mere eventyr! Det skal vi nok skrive mere om på siden.
