Servicevilkår
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på loow.com, samt alle underdomæner, herunder dk.loow.com.
loow.com ejes af virksomheden LOOW ApS, CVR-nr. 44620758, Aage Beks Vej 14, 8920 Randers, tlf. 31625331, wool@loow.com.
Aftalerne indgås på dansk eller engelsk.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via loow.com. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.
BETALING OG LEVERING
Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard og MobilePay.
Der pålægges ikke gebyr på betalinger med private kreditkort.
Leveringstiden er oplyst fra førstkommende hverdag, efter en weekend, helligdag eller efter kl. 14.00 fra den foregående hverdag. Herfra skal der til danske ordrer eksempelvis beregnes 1-2 dages levering. Dvs. ordrer, placeret i en weekend, leveres normalt tirsdag eller onsdag. Vi bestræber os altid på at overholde ovenstående leveringstider, men forsinkelser og bortkomne pakker kan forekomme hos fragtfirmaerne i eksempelvis særligt travle perioder.
Der kan opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer. Skulle dette ske, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, og så vil vi undersøge, hvor langt din ordre er kommet.
Bemærk venligst, at eventuel told og afgifter betalt ved checkout ikke refunderes. Da disse beløb opkræves på vegne af og betales direkte til de lokale toldmyndigheder, har vi ikke mulighed for at tilbagebetale dem. Ved returnering vil du derfor kun få refunderet selve varernes værdi.
RESERVATION AF BELØB
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller din konto, indtil:
- vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
- pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
BELØBET TRÆKKES FØRST, NÅR VAREN AFSENDES
Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.
Priserne er angivet i den valgte valuta. Gratis standardfragt til pakkeshop gælder fra 750 kr. i Danmark og fra den lokale valutaækvivalent af 1.000 kr. i EU. Under grænsen samt ved hjemmelevering og Ekspres tillægges den pris, der vises ved checkout.
Vi leverer i Danmark varen inden for 1-3 arbejdsdage efter dit køb.
I Danmark leverer vi gratis til pakkeshop og erhverv med GLS på ordrer fra 750 kr.
Priser og muligheder fremgår af forsendelsessiden.
FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til wool@loow.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan også benytte vores returformular, som du finder under afsnittet “Returnering af varen og returomkostninger”.
Vi tilbyder ikke delvis fortrydelse på varer købt som en bundle eller i forbindelse med en mængderabat.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. Fortryd dit køb her.
Ønsker du blot at returnere en eller flere varer fra din ordre, gå direkte til vores returportal.
365 DAGES RETURRET PÅ UBRUGTE VARER
Ud over den lovpligtige fortrydelsesret tilbyder vi 365 dages returret på varer, der er ubrugte, uvaskede og ubeskadigede, og som returneres i original stand. Fristen løber fra den dag, du modtager varen.
30 DAGES AFPRØVNING FOR WOOL CLUB-MEDLEMMER
Som medlem af The WOOL Club må du tage tøjet i brug: gå i det, vaske det og bruge det, som du normalt ville – og stadig returnere det inden for 30 dage fra den dag, du modtager varen. Medlemskab er gratis, og afprøvningen gælder alle medlemsniveauer. Der er ikke tale om et tilvalg, du skal købe – men dit medlemskab skal være registreret inden checkout på den pågældende ordre. Du kan tilmelde dig i kurven, før du går til checkout.
Inden for de 30 dage får du fuld refundering eller ombytning til et tilsvarende produkt. Vi forbeholder os dog retten til at afvise en retur eller reducere refunderingen, hvis varen er blevet beskadiget forsætligt eller som følge af uagtsom håndtering i afprøvningsperioden – f.eks. rifter, huller eller pletter opstået ved uheld, forkert håndtering eller eksterne faktorer.
Fristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fristen fra du, eller en anden person som du har valgt (dog ikke transportøren), får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
RETURPOLITIK I DANMARK OG EU
- 365 dages returret på ubrugte, uvaskede og ubeskadigede varer købt på loow.com.
- 30 dages afprøvning i brug for medlemmer af The WOOL Club – du må gå i tøjet og vaske det. Medlemskab er gratis.
- Vi tilbyder gratis returnering fra Danmark og EU i hele den gældende returperiode. Uden for EU betaler kunden returfragten.
- Vi tilbyder gratis ombytning i Danmark og EU til en anden størrelse eller et andet produkt, inklusive afsendelse af erstatningsvaren.
- Du får fuld refundering eller ombytning, medmindre varen er beskadiget forsætligt eller ved uagtsom håndtering.
- Refundering sker inden for 14 dage, efter vi har modtaget din returnering.
- Returmetode: Pr. post – du modtager en returlabel via vores returformular.
RETURNERING AF VAREN OG RETUROMKOSTNINGER
Du kan returnere eller ombytte varer købt på www.loow.com i 365 dage, så længe varen er ubrugt, uvasket og ubeskadiget. Er du medlem af The WOOL Club, må du desuden tage varen i brug og vaske den og stadig returnere den frem til 30 dage efter modtagelsen – med forbehold for varer beskadiget forsætligt eller ved uagtsom håndtering.
Du er til enhver tid velkommen til at gøre brug af din reklamationsret, såfremt der skulle være tale om en fejl i produktion eller materiale.
Vi tilbyder ikke delvis fortrydelse på varer købt som en bundle eller i forbindelse med en mængderabat.
Anvend formularen her for at returnere varer. Vi tilbyder gratis returnering.
AFPRØVNING AF VAREN OG EMBALLAGE
Vi ønsker at give dig mulighed for at teste vores produkter under alle forhold. Som medlem af The WOOL Club er du derfor velkommen til at tage tøjet i brug og vaske det i afprøvningsperioden. Vi refunderer det fulde beløb ved returnering, såfremt varen ikke har taget skade som følge af uheld, forkert håndtering eller eksterne faktorer (f.eks. rifter eller huller opstået under brug). Vi forbeholder os retten til at afvise en retur eller reducere refunderingen, hvis skaden er sket forsætligt eller ved uagtsom håndtering.
Du bør sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.
TILBAGEBETALING AF PENGENE
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger.
Vælger du refundering som tilgodebevis (digitalt tilgodebevis, også kaldet store credit) i returportalen, udstedes tilgodebeviset svarende til det godkendte refunderingsbeløb plus 5 %. Tilgodebeviset indsættes automatisk på din LOOW-konto, og du kan bruge det som betaling ved checkout, når du er logget ind. Refundering til det oprindelige betalingsmiddel udløser ikke bonussen på 5 %.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere varen personligt på nedenstående adresse, mod forudgående aftale:
LOOW ApS, Aage Beks Vej 14, 8920 Randers, Danmark.
Anvend formularen her for at returnere varer. Vi tilbyder gratis returnering.
Vær opmærksom på, at der fra vi har modtaget din returpakke, til vi har behandlet den, kan gå op til 5 hverdage.
REKLAMATION – HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – f.eks. en materiale- eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Du kan reklamere over mangler ved varen ved at henvende dig til os på wool@loow.com eller +45 31625331.
Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Oplys ordrenummer, og send gerne billeder. Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen og minimere ekspeditionstiden for reklamationen.
REPARATION
Vi tilbyder pt. ikke reparation af T-shirts, men håber på at kunne tilbyde dette igen på et senere tidspunkt.
KLAGEADGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte wool@loow.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal.
PERSONDATAPOLITIK
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos LOOW og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på loow.com er Anders Lorentzen.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på wool@loow.com.
FORTRYDELSESFORMULAR
Du kan udfylde standard digital fortrydelsesformular på dette link: https://www.loow.com/da/pages/cancellation
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.09.2026
LOOW Stories
LOOW Friends