Hvorfor merinould?

Naturlig temperaturregulering hele året
Merinould har et ry for kun at være til koldt vejr - hvilket formentlig skyldes, at det meste tøj i uld er meget tykt. Merinould kan anvendes året rundt i alle klimaer, og har en formidabel evne til at afgive varme, når materialerne er tynde.
Det er ekstremt komfortabelt
De fleste, der har prøvet merinould, har som regel ikke lyst til at gå i andet. Kombinationen af uldens egenskaber og de luksuriøse og bløde tekstiler føles bare god. Da merinould naturligt nedbryder bakterier og udvikler mindre lugt, kan man i øvrigt sagtens beholde det på.
10 fordele ved merinould
1. Optager fugt og føles tør mod huden
Uld kan som et af de eneste materialer transportere fugt i dampform. Det transporterer effektivt væske væk fra huden, ligesom nogle syntetiske materialer gør.
Uld kan absorbere op til 30% af sin vægt uden at føles våd. Det føles ikke klamt mod huden, når man sveder. Syntetiske materialer føles våde, efter de har absorberet mindre end 7%.
2. Varmende
Den naturlige, let krøllede struktur af selve uldfibret gør tekstilet luftigt og i stand til at holde på varmen. Da merinould meget effektivt transporterer fugt væk fra huden, vil det føles varmt, selv når det er gennemblødt.
3. Kølende
Merinould kan optage fugt i selve fibren. Når din krop varmes op, vil den oplagrede fugt fordampe. Den kølende effekt ved fordampning, altså overgangen fra væskeform til dampform, er meget effektiv.
4. Kradser ikke
De merinouldfibre, vi anvender, er op til 8 gange tyndere end menneskehår og meget tyndere end almindelig uld. Tekstilerne føles derfor bløde og behagelige mod huden.
5. Lugter mindre
Der dannes naturligt langt færre lugtfremkaldende bakterier i merinould, da uldens fugtabsorberende evne skaber et tørt miljø, hvor bakterier ikke trives.
6. Tørrer hurtigt
Merinould tørrer lige så hurtigt som andre materialer med tilsvarende vægt.
7. Mindre vask
Behovet for at vaske merinould er langt mindre end andre materialer, da det ikke udvikler lugt lige så hurtigt. Ofte kan man anvende det samme tøj 5-10 gange. Luftning natten over eller en hurtig håndvask er normalt nok til at gøre tøjet friskt igen.
8. Elastisk og holdbart
Merinould er lavet af de samme proteiner, som vores hår. De individuelle fibre kan bøjes og strækkes i enhver retning op til 30.000 gange, uden de får skader. Den naturlige elasticitet gør tøjet komfortabelt at bevæge sig i og tilsætning af lycra/spandex overflødig.
9. Holder farven i vask
Da uldfibrene optager farverne helt ind i fibrene, bleges de ikke i vask. Samme egenskab har syntetiske materialer, men bomuld absorberer ikke farven, og er derfor kun farvet på ydersiden af fibrene. Merionuld vil dog som de fleste andre materialer afbleges i solen.
10. Naturlig UV beskyttelse
De fleste tekstiler i merinould har en UPF beskyttelse på 30+
Læs mere om LOOW og merinould i vores FAQ
Lær mere om hvordan du forlænger levetiden og vask og pleje