Da vi landede i Guinea-Bissau, et lille vestafrikansk land ud til Atlanterhavet, kunne vi — udover den bagende hede — næppe have forudset hvilken dagligdag og hvilke eventyr, der ventede forude. Landet er en tidligere portugisisk koloni og blandt de absolut fattigste i verden. Et land, hvor biler tilsyneladende får nyt liv, og sagtens kan køre 15 år mere, og gerne fragter et par geder på taget. Her summer det altid af liv og musik i gaderne, men med en tung luft fra affaldsbål og madlavning over kul. Vandet bliver hentet i brønde af kvinder med spædbørn på ryggene, mens mændene kører taxa eller tager et spil dam under mangotræerne. Børnene leger i gaderne mellem de mange hunde, grise, høns og geder. Mangoer, bananer og jordnødder sælges overalt, hvor vi især nyder godt af det store udbud af mangoer, der varierer i sorter alt efter sæson.
Muligheden for en oplevelse ud over det sædvanlige ved at bo og arbejde på en måde, der distancerer sig fra dagligdagen derhjemme, var det, der gjorde udfaldet for os. Vi er Anna og Martin, og vi er flyttet til Guinea-Bissau i et års tid for at forske. Anna er medicinstuderende og fik muligheden for et forskningsår ved Bandim Health Project (BHP) i Guinea-Bissau, hvor også Martin som erhvervsøkonom fik muligheden for at arbejde som dataanalytiker — begge som ansvarlige på egne projekter.
Guinea-Bissau er et lille land med ca. 2 millioner indbyggere beliggende mellem Senegal og Guinea. Omkring 70 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og landet har været præget af politisk uro med en borgerkrig og flere kup, der har bidraget til en ustabil økonomisk situation. Til trods for det bliver vi altid mødt med glæde, gæstfrihed og imødekommenhed.
Vejret i Guinea-Bissau er varmt året rundt men delt op i en regnsæson og en tørsæson. Vi har endnu ikke oplevet en dråbe regn siden ankomst for 3 måneder siden, men inden længe begynder regnsæsonen, hvor grusvejene eftersigende bliver stort set ufremkommelige. Trods tørken er landet frodigt med grønne frugtfyldte træer, og udenfor hovedstaden Bissau er der cashew- og mangotræer overalt langs landevejene. Hovedparten af befolkningen er afhængig af høsten af cashewnødder, der er landets største eksportvare. På hver cashewfrugt sidder en enkelt cashewnød. Frugterne er både spislige og velsmagende, men pga. et højt tanninindhold, kan de hurtigt give en tør fornemmelse i munden. Frugterne bliver også brugt til at lave lokalt saft og vin, men en meget lav holdbarhed gør, at frugterne ikke bliver eksporteret, og en meget stor del går til spilde og rådner på jorden, hvilket giver en sødlig lugt, når man kører langs landevejene.
Bandim Health Project
Ved landets løsrivelse fra Portugal i 1974 var der en børnedødelighed på 50 pct., så halvdelen af børnene døde inden de blev 5 år. Forskere tilknyttet Sverige tog til Guinea-Bissau, for at undersøge hvorfor børnene var underernærede, der på det tidspunkt blev betragtet som den vigtigste årsag til den høje børnedødelighed i Afrika. Til stor overraskelse fandt de stort set ingen underernærede børn. Landet havde på det tidspunkt intet fungerende vaccinationsprogram, så da en mæslingeepidemi udbrød, var mæslingedødeligheden meget høj - næsten 25 pct. Det lykkedes efterfølgende forskerne at organisere den første vaccinationskampagne som en service til den befolkning, der var blevet fulgt i underernæringsstudierne. Da de fulgte op på børnene et år senere, blev det klart, at dødeligheden efter vaccinationskampagnen var faldet med 2/3, hvilket var langt mere, end hvad beskyttelsen mod mæslinger kunne forklare.
Disse uspecifikke eller utilsigtede vaccineeffekter — der bedst kan beskrives som en generel styrkelse eller en svækkelse af immunforsvaret — har siden starten af 1980’erne været eksistensgrundlaget for BHP men idag beskæftiger BHP sig også med områder som HIV, tuberkulose og malaria. Forskningsstationen har i tidens løb været huset af Folkekirkens Nødhjælp, senere Statens Seruminstitut, men er nu blevet en del af Syddansk Universitet. BHP har ca. 160 ansatte, der hver dag registrerer informationer om bl.a. graviditeter, indlæggelser, sygdomme, vaccinationsstatus, død, flytning og meget mere for omkring 250.000 indbyggere både i og uden for Bissau.
Annas projekt foregår på landets største børneafdeling i Bissau, hvor hun skal kigge på uspecifikke effekter af Bacillus Calmette Guérin-vaccinen, der gives til alle nyfødte i Guinea-Bissau mod tuberkulose. Her skal hun se på om kombinationen af mors og barns vaccinationsstatus har betydning for hospitalisering og dødelighed blandt børn i Guinea-Bissau. Martins projekt er mere dataorienteret og bygger på et tidligere studie, der fandt positive uspecifikke effekter af oral polio-vaccinen (OPV). Her vil han også bruge data fra børneafdelingen for at undersøge hvilke sygdomme, som OPV beskytter imod for bedre at forstå effekterne af vaccinen.
Til dagligt bor vi sammen med andre forskningsårsstuderende, PhD-studerende og forskere. Vi bor lige midt i det lokale, og uden glas i vinduerne er vi altid med på det, der foregår. Her bor vi omkring 10 personer alt efter hvor mange, der er på feltarbejde i landsbyerne, og hvor mange gæster vi har på besøg. Gæsterne er typisk familie, venner eller forskere med tilknytning til BHP. Vand-, internet- og strømforsyning er ustabil, og morgenbadene foregår typisk med en spand. Vores tøj bliver håndvasket af vores “empragada”, der også sørger for at holde vores hjem pænt.
Ikke langt fra vores hjem ligger “projektet”. Det er BHPs hovedkontor, så her tager vi til næsten hver morgen og bruger det meste af arbejdstiden. Projektet består af to bygninger med kontorpladser, hvor vi arbejder sammen med de lokale kolleger. Udover dem på kontoret arbejder en stor del af medarbejderne på dataindsamling rundt omkring i Guinea-Bissau.
Anna er også inde på sygehuset et par gange i ugen, hvor hun superviserer dataindsamlingen af vaccinationsstatus for børn og deres mødre på børneafdelingen. Sygehuset er et område af grønne bygninger med både flotte frugttræer og græsplæner men desværre også affald og gribbe. Fødende kvinder må ligge side om side for så efterfølgende at dele seng med en anden nybagt mor og hendes nyfødte barn. Efterfødselsstuerne er oftest tætpakkede, og kvinderne udskrives først, når de er blevet tilset af en læge, og børnene er blevet vaccineret. Børnemodtagelsen er også ret fyldt, da den fungerer som første stop for alle børn, uanset om de skal indlægges eller have en simpel lægekonsultation. Et triageringssystem sikrer, at de sygeste kommer til først, så for en lægekonsultation kan det nemt blive til mange timer på træbænke i børnegråd. Børn, der indlægges, kommer på facadematchende grønne 8-mandsstuer dekoreret med tegneseriefigurer, hvor en tilhørende plastikstol til pårørende står ved hver seng, så familien kan passe barnet under indlæggelsen.
Weekenderne bruger vi på oplevelser i og uden for Bissau. Vi har allerede været på en del ture til det afsides Guinea-Bissau og har flere ture i planerne, hvor vi også vil køre gennem Senegal og Gambia. Herudover vil vi besøge flere af Bijagos-øerne, der består af 88 øer ud for Guinea-Bissaus kyst. Øerne er helt unikke, fordi befolkningen trods kolonialiseringen har bevaret kulturen og traditionerne. Vi har mange oplevelser i vente, og ser frem til at dele mere om vores oplevelser i de næste indlæg!
Anna bruger vores W-135 merino T-shirts, med korte og lange ærmer.
Martin bruger vores 135 merino T-shirts og merino Polo.
