Del 1 - Forberedelserne
Der skal lidt til, før man velvilligt pakker rygsækken og forlader den varme hjemmebryggede morgenkaffe, kærestens kys og kram og hverdagens lune til fordel for vabelfyldte fødder og hundredvis af kilometers psykisk og fysisk udfordring. Ikke desto mindre er det det, Mads og Mikal gør, når de to brødre d. 1 april rejser sydpå for at gå Caminoen - nærmere bestemt “Camino Frances”, der starter i Saint Jean Pied de Port i Frankrig og ender små 800 km senere i Santiago, Spanien. Du kan følge dem på deres færd på der Instagram her
Mads og MikalDe to brødre er vokset op i Nyborg på Fyn, men har nordjyske rødder. De kommer fra en søskendeflok på 3, men den mindste bror Morten er travl med arbejde og uddannelse - og er desuden slet ikke lige så interesseret i at få ømme fødder.
Mads (tv.) er 23 år, bosat i Kolding og til dagligt arbejder han som salgsleder. I sommeren 2021 blev Mads enig med sig selv om, at der skulle ændringer til, for at finde ud af, hvad drømmen egentlig er. Tankerne gik på mange ting, men faldt til sidst på et ønske om at vandre Caminoen. I første omgang, på egen hånd. Planen blev lagt og jobbet blev opsagt. Skiftet til en aktiv hverdag som salgsleder, var lige hvad Mads trængte til. Nu fulgte et halvt års vægttabsforløb og konditionstræning, før planen kunne realiseres. 6 måneder senere, står Mads klar, 19kilo lettere og top motiveret til den lange rute.
Mikal (th.) er 30 år, bor i København hvor han arbejder i scenekunstbranchen som instruktør og skuespiller, særligt indenfor musicalgenren. Mikal er uddannet reserveofficer med rang af Premierløjtnant, så han har en del erfaring med ømme fødder og tunge rygsække. Passionen for naturen og for at være aktiv i den, har siddet i ham lige siden. Det er især den danske natur der trækker, og det er blevet til mange vandreture og kanoture med telt - altid i godt selskab. Det er første gang at en sådan outdoor oplevelse nu skal foregå udenlands, men det bliver ikke den sidste. For til næste år er det nemlig allerede planen, at turen går til det skotske højland.
Fælles for brødrene er, at de begge er i faste forhold - som de begge er meget glade for - så dette bliver bestemt et punkt der, udover den fysiske udholdelse, skal deales med på de 4-5 uger sydpå. Det er også første gang, at de skal være “alene” sammen så længe, og være væk hjemmefra i så lang en periode. Derfor er de begge glade for at have en at dele det hele med - både op og nedturene - og de glæder sig begge helt vildt.
For Mads er turen et afbræk fra virkeligheden med en social hverdag, udfordringer og mange indtryk at reagere på. Men turen er ligeså meget et pusterum med mulighed for at lade tankerne om fremtidsplanerne få frit spil. Dertil skal turen være en bekræftelse på, at kampen for vægttabet og beslutningen om at skifte arbejde var det hele værd!
For Mikal er turen på Caminoen også et tiltrængt afbræk i en travl hverdag som freelancer. Det er nok en “ once in a lifetime opportunity”, både ift. at rejse væk i så lang en periode, men også for at tilbringe alenetid sammen med sin bor på sådan et unikt eventyr. Turen er også en markering af at været nået de 30 år, og en mulighed for at se tilbage, gøre status og vende hjem med frisk mod på nye eventyr.
ForberedelserneHverdagene for Mads er meget aktive, og de 10.000 skridt om dagen kommer helt af sig selv. Men for at blive helt klar til turen, og for mange andre grunde, søgte Mads professionel hjælp i efteråret 2021. Her lå fokus på en sundere livsstil, en stærkere grundform og vægttab. Det er svært at sige, hvad der er nødvendigt for ens første caminotur før man har været afsted, men en god kondition danner de vigtige grundsten for turen. Da grejet var købt ind var det med at få det med, selv på de små turer rundt omkring i byen og naturen. Det er nemlig vigtigt at få afprøvet taske, sko og beklædning inden man drager afsted.
Mikal har haft en del grej i forvejen. Men der er selvfølgelig blevet opgraderet lidt nogle steder. For; Man må ALDRIG gå ned på grej. Så der har været researchet en del ift. hvad “Camino-behovet” bestod af, rent grej-mæssigt. Og derfor er der bl.a. top lækkert tøj i merinould i rygsækken og på kroppen når de to brødre tager afsted. Det er simpelthen det eneste der dur til sådan en tur, hvor lav vægt i rygsækken er afgørende. En fingerregel er at rygsækken max. skal veje omkring 10% af ens kropsvægt, så burde det være nogenlunde overskueligt. Men det er klart, at det for nybegyndere er vigtigt at få trænet bare det at gå med en rygsæk, da det alene kan være en stor omvæltning for mange.
Rygsækken skal sidde godt, vægten fordelt ordenligt og så meget som muligt skal bæres på “hofterne”. For den uprøvede eventyrer Mads, helt ny viden - mens det for Mikal er viden der er bundet op på erfaring fra militæret, med mange felt-ture med fuld oppakning.
En anden ting man skal forholde sig til når man vil gå Caminoen er valg af ruten. Der findes mange forskellige at vælge imellem, af forskellige distancer og med forskelligt udgangspunkt. Camino Francés - som er den rute de to brødre skal gå - kaldes den franske vej, og er den klassiske rute på cirka 780 km. Vandreturen tager cirka 35-40 dage og er en smuk og traditionsrig vandretur med en særligt udfordrende distance. Kendetegnet ved den franske vej, er at den er forbundet med en massere af forskellige indtryk, udfordringer og oplevelser, hvor man virkelig kan fordybe sig på sin tur.
Selve turen tager de ganske stille og roligt. Og faktisk er der ikke den store plan. Caminoen er godt afmærket på hele ruten, og der er masser af overnatningsmuligheder undervejs. Planen er at bo på de dertil egnede herberger, eller alberques som de hedder på spansk, der huser pilgrimme fra hele verden ved fremvisning af det såkaldte pilgrimspas.
De har sat 5 uger af til turen og planen er, at de i snit skal gå 25 km om dagen for at komme i mål. Der findes mange måder at gå Caminoen på ift. etaper og distancer. Brødrenes tilgang til turen er dog at lade der være plads til de ukendte, så eventyret kan udfolde sig dag for dag, og ikke være minutiøst planlagt. Når man researcher råd og gode erfaringer på nettet vedr. Camino-vandring er der to ting der gentages mange steder; 1) Ik tænk så meget over det - kom bare afsted! 2) Bare rolig - The Camino will provide. Så selvom der er godt styr på pakkenellikerne, så er den overordnede stemning at det hele nok skal gå, så længe de har hinanden og tager en dag af gangen. Og generelt; less is more, tag så lidt med som muligt - resten løser sig selv undervejs. Når de vender hjem fortsætter livet og hverdagen igen, men det næste eventyr venter altid lige rundt om hjørnet.
Del 2 - Oplevelserne på Caminoen
Skiltene langs ruten viser nu under 100 kilometer til Santiago, og vi har været på farten kontinuerligt i 29 dage. Tiden er fløjet og flyver afsted. “Rest days” og lange distancer, har gjort at de mennesker vi mødte og så meget i starten, enten er etaper bagved, eller foran. Det placerer os iblandt nye mennesker, nye grupper og nye samtaler hele tiden.
Vi nyder stilheden lige såvel som samtalerne vi har undervejs, og vi er enige om at det går rigtig godt! Caminoen har virkelig meget at tilbyde, både som vandre destination og som pilgrimsrejse, uanset om din motivation for at tage afsted er religiøs eller spirituel - eller på anden vis personligt funderet. Vi befinder os i en anden verden. Af mennesker der ligesom os, har besluttet sig for at “gå Caminoen”. Mennesker med det samme mål om at nå til Santiago fordi… fordi…
Alle er her af en grund. Og med en eller anden tanke om rejsens betydning. Fysisk og menneskelig.
Vi føler os meget taknemmelige og privilegerede - både for hinanden, men også de liv vi har efterladt derhjemme, som vi savner og som vi glæder os til at skulle genforenes med om en uge. Fysisk er vi også heldige, eller i hvert fald i overskud - vi sover generelt fint og vi føler os stærke ude på etaperne. Vores grundform var god da vi tog afsted, men er kun blevet bedre.
Bevares, så kan vi mærke at vi lever. Nogle dage er virkelig hårde, og det behøves nødvendigvis ikke være de dage med lange distancer og vilde stigninger i højdemeterne. Led, sener, muskler (fødder!) og hele kadaveret er efterhånden ved at være gået til. Gået mør. Så vores daglige restitution ved ankomst, er kun blevet vigtigere og vigtigere som turen er skredet frem. Vi prøver at få 2-4 timers hvile/restitution hver eftermiddag inden aftensmaden. Der virker rigtigt godt, og gør at vi er klar næste dag med nyt overskud.
Men, det afgørende element er omgivelserne. Vi nyder at være i naturen og snakke om udviklingen vi har set fra første etape i Roncesvalles tæt på den Fransk/Spanske grænse, gennem den flade Meseta og til nu, hvor vi igen bevæger os rundt mellem bjerge og nærmest uberørt natur. Det er SÅ lækkert! Her er så smukt. Og det kan være svært for øjnene at forstå, nogle af de billeder vi ser.
Når det kommer til vores gear og påklædning - er vi rigtig godt tilfredse! Vi har forsøgt at tænke på, om vi mon mangler noget, eller om vi har overpakket. Vi har rigeligt med vabelplaster med i hvert fald, men udover det, mener vi at vi har ramt tæt på plet! Vi har ikke rigtig noget med, som vi ikke jævnligt har brugt, og vi har heller ikke manglet noget.
Vores beklædning er til topkarakter! Det må vi bare sige. Uld er guld og det er uvurderligt lækkert at hoppe i tøj hver morgen, som vi med garanti ved, holder til dagens etape, hvad end den bringer. Uldet lugter ikke, det regulerer temperaturen og så er det bare behageligt at have på - og ser godt ud.
Udover vores uld, har vi et skal-sæt med, bestående af jakke og bukser, der både kan bruges i koldt og varmt vejr da det er let og åndbart, det er også det der fungerer som vores regntøj.
Nu er der under en uge tilbage. Og det er mærkeligt. Det er mærkeligt at det her nu har været vores nomadeliv i en måned, vores verden, og nu slutter det pludseligt. Og vi skal hjem til virkeligheden.
Vi glæder os til at nyde de sidste dage med ømme fødder og ømme stænger, til de sidste etaper med udsigter vi aldrig kommer til at glemme, og til de sidste Camino-snakke. Det har virkelig været et eventyr. Og noget helt særligt at dele med hinanden.
Del 3 - Tilbage til hverdagen
Det er nu 5 måneder siden vi stod på pladsen foran Santiago De Compostella. Efter 800km tværs af Spanien, og nye bekendtskaber på tværs af lande, er det blevet hverdag igen.
For Mads, betyder det tilbage til detailbranchen og næste skridt op ad karrierestigen.
Man glemmer hvor nemt det var, at bo i en rygsæk og hvordan man værdsatte selv en halvdårlig madras på et herberg efter 30km vandring. Hvad mon James og Grant laver? Vores 2 australske venner. Er de mon kommet godt i gang med deres husbyggeri?
Udstyr som vandrestave og camel-bag er kommet på loftet for en stund, men beklædningen ligger stadig i skabet, og bliver flittigt brugt i hverdagen. NØJ hvor var det lækkert!
Det er med et smil på læben, hver gang der bliver scrollet tilbage i kamerarullen eller logget ind på vores fælles Instagram profil fra turen. Minderne kommer hurtigt tilbage og man husker både morgenmaden, ruten og dagens slutdestination. Hvor var det en vild oplevelse!
Det er ikke til at sige, om man bruger sin erfaring fra Caminoen i hverdagen. Men ét skridt af gangen, og troen på, at man kommer i mål hver eneste dag, er et mindset som kan trænes på mange måder, og et mindset man bruger i mange henseender i dagligdagen. En sund øvelse for krop og sjæl, vi ikke ville være foruden.
For Mikal, betød det at få dansk jord under fødderne igen at han startede direkte på nyt job, få dage efter. Tiden er fløjet afsted, og det nye arbejde har krævet al tid, fokus og nærvær.
Det er ofte blevet til kaffepauser, hvor tankerne er ledt hen på “hvis baaaare jeg ku hoppe på et fly og tage afsted igen…..” efterfulgt af en dyb vejrtrækning, og minderne om det simple, enkle liv på Caminoen. Hvor man bare “var”, med sig selv og tankerne, fødderne og kroppen, og virkelig ku nyde de små ting.
Tankerne er tit blevet til drømme om en ny tur. Mikal ytrer gerne at han kunne tage afsted igen med det samme. Især nu, når man ved hvad der venter. Måske det bliver til en anden Camino, en anden rute, indenfor en kort årrække. Fx Camino Porto, den noget kortere tur, fra Porto i Portugal og så nordpå til Santiago - en tur på ca. 10 dage.
“Når jeg - oppe i mit hoved - pakker rygsækken til næste tur, er det med en anden begejstring og fokus, og nu også med en anden indsigt og erfaring ift. behov. Derfor frydes jeg ved tanken om “hvor lidt” jeg behøver at have med, hvor enkelt jeg kan gøre det. Med det rigtige tøj og rigtige grej, behøver jeg i virkeligheden ikke ret meget. Andet end at komme afsted.”
Caminoen vil for evigt være et minde om den ultimative frihed, det simple liv, og ro i både krop og sjæl. Tiden står stille på Caminoen. Hvis man tillader det. Caminoen har været det ultimative afbræk fra hverdagen. Den ultimative “pause” fra hverdagens ræs. Og også en påmindelse om, at man kan meget mere end man forventer.
Næste vandreeventyr har ikke taget sin form endnu, men det vil det uden tvivl. I Danmark. Spanien. Skotland. Island. Eller endnu længere væk. En ting er helt sikkert - det bliver med LOOW på kroppen og med LOOW i rygsækken!
Mads & Mikal
