Før vi tog afsted, havde vi på forhånd aftalt, at turen skulle have en vis bekvemmelighed for at blive en god oplevelse for alle. Alle shelters blev booket hjemmefra. Vores første af fem stop var ved Kolding, hvor vi havde fundet en rummelig shelter med to indgange og en overdækket terrasse. Der var også et udekøkken tæt på. Selvom det kan lyde besværligt, blev det hurtigt vores nye normal. F.eks. da vi senere stødte på steder med varmt vand, priste vi os lykkelige over, at vi ikke skulle koge opvaskevandet på Trangiaen.
Børnene havde fiskenet med, og fra terrassen fangede de hundredvis af haletudser, som blev studeret nøje. De efterfølgende shelters varierede i bekvemmelighed og havde alle noget forskelligt at byde på. Vi tilpassede dog turen efter vores behov, hvilket gjorde turen god for os alle sammen.
Fra skærm til skov… næsten
Juli måned var våd, men det holdt os ikke tilbage. Vi tog på små udflugter i regntøjet, men der var dage med meget regn, hvor vi havde svært ved at underholde børnene. Især Edith, på 3 år, fandt det udfordrende, da hun har det allerbedst med rigelig plads og kan have behov for individuel opmærksomhed eller et roligt øjeblik for sig selv. Situationen ville udfordre enhver børnefamilie, og det var endnu sværere for os, da Sebastian har smerter. På et tidspunkt frygtede vi, at vi måtte tage hjem, men vi besluttede at tage flere overnatninger det sidste sted, da de mange skift krævede meget energi fra alle.
Nogle gange skal vi udfordres for at kunne se nye veje.
Vi havde sat os for at være mobilfri, mens børnene var vågne, men vi måtte tre gange på turen tænde for en film for at få en pause. Jeg skammer mig på ingen måde over, at vi måtte gribe til mobilen, for det var for alles bedste og gav en pause fra konflikterne. Jeg er enormt glad for, at vi justerede ind, for det havde stadig en positiv effekt på os, da vi var (næsten) skærmfri i to uger med børnene.
Det, vi tog med os fra den mobilfri tid, var:
- Sebastian og jeg lagde meget mere mærke til børnene og de små gyldne øjeblikke.
- Vi blev bevidste om, hvor ofte mobilen bliver taget op af lommen, og hvor meget det bare er en vane.
- Vi tog hjem med ønsket om at ændre vores vaner.
Oplevelser og aktiviteter
Ved hver shelter var vi i et naturskønt område, som var varieret og spændende at udforske. Jeg fandt shelters med legepladser i nærheden. I Kolding, Ribe og Fredericia er der store legeparker, hvor vi tilbragte halve og hele dage – helt gratis! Vi lavede madpakker og besøgte parkerne, der alle var omgivet af smuk natur.
Vi besøgte Ertebølle Stenaldermuseum, som lå i gåafstand fra vores sidste shelter. Det er et smukt udendørsmuseum, hvor vi lærte om vores forfædre og deres overlevelse i naturen.
For nylig læste jeg et citat fra illustratoren Line Jensens datter:
”Tak fordi du har lært mig noget, selvom jeg ikke helt ved, hvad det er endnu.”
Som psykolog og forælder ved jeg, at jeg nogle gange får plantet nogle små frø, som måske ikke spirer nu og her, men som jeg ved er lagt i jorden og på et senere tidspunkt spirer og vokser.
Håb for fremtiden
De tre vigtigste ting, jeg håber kommer til at spire og gro i mine børn:
- Ting tager tid – og det er ok. Langsommelighed giver tid til refleksion og nye perspektiver.
- Et mere bæredygtigt og minimalistisk syn på forbrug: ”Hvad har du egentlig brug for?”
- Nysgerrighed og fascination for naturen og erkendelsen af, at VI er natur.
Turen gav os ikke kun fantastiske naturoplevelser, men også værdifulde indsigter og erfaringer, som vi tager med os videre i livet.
