Guide to your first night in the wilderness

Guide til din første overnatning i det fri

Tag ud og overnat i skoven! Det er klart den bedste oplevelse du kan give dig selv - det vil jeg altid mene. Inden du beslutter dig for at tage afsted, så er det vigtigt at du forbereder dig. Det siger nok lidt sig selv. Men når du forbereder dig godt, så er der intet der kan slå dig ud, når du overnatter i skoven.



Af Rasmus Østergaard
Instagram: @ØstergaardOutdoors

Mit navn er Rasmus og jeg er friluftsliv entusiast, outdoor menneske. Jeg bruger en stor del af min fritid i skoven. Jeg overnatter, laver mad over bål, praktiserer bushcraft ud af de materialer skoven stiller til rådighed og meget mere.

Jeg kan kun anbefale at gøre det samme.

Tag ud og overnat i skoven! Det er klart den bedste oplevelse du kan give dig selv - det vil jeg altid mene.

Inden du beslutter dig for at tage afsted, så er det vigtigt at du forbereder dig. Det siger nok lidt sig selv. Men når du forbereder dig godt, så er der intet der kan slå dig ud, når du overnatter i skoven.

I de varme sommernætter med plus 20 grader om natten, kan man komme langt med et liggeunderlag og et uldtæppe. Men hvis man tager ud i efteråret, eller i de kolde vintermåneder (hvilket jeg klart foretrækker) så er forberedelse ret essentiel.

Hvor går turen hen?

Hvis du har besluttet dig på at tage afsted, er et af de første ting du skal finde ud af selvfølgelig: Hvor skal turen gå hen? Til det bruger jeg ofte www.udinaturen.dk.

Her kan man via et Interaktivt kort, se alle de steder man må overnatte i Danmark. Her kan du finde shelterpladser, primitive lejrpladser, hvor du må sætte dit telt op, samt friteltningsskove. Jeg foretrækker personligt selv det sidste, da jeg synes det er utrolig fedt at gå off-track og opdage et nyt sted hvor man kan slå lejr.


Vær opmærksom på hvor du slår lejr

Når du skal slå lejr er det en god ide at være bevidst om dine omgivelser. Er der en myretue lige ved dit telt, er der adgang til vand, er der et mountainbike track der kører lige forbi (Hvilket man hurtigt finder ud af). Og ret vigtigt. Kig op. Hvordan ser træerne ud? Er der store grene som kan falde ned? Er der risiko for, at træer kan vælte din retning hvis vejret bliver blæsende?

Tænd et bål

Når lejren er oppe er det tid til at få gang i bålet. Tjek førnævnte hjemmeside ift. regler og retningslinjer når du overnatter i offentlige skove.

Det er tilladt at bruge nedfaldne grene og træer som brænde. Der findes mange måder at få gang i vådt træ på. Hvis du har brug for inspiration, så hop over på min Instagram, @Oestergaard Outdoors. Der laver jeg en del ild.

Når bålet er godt igang og har fået fat, så er det om at skaffe mere brænde. Man skal næsten altid bruge mere end man tror. Og hellere arbejde lidt ekstra, inden det bliver for mørkt og mere besværligt.

Lav mad over bål

Efter al det arbejde, er det godt med noget at spise og drikke. Hvad du foretrækker er en smagssag, men intet slår at lave mad over bål. Om det er en gryderet der skal simre i flere timer, eller et par cowboy toast på panden, så vinder man bare hver gang.

Duften af mad i skoven og lyden af et knitrende bål er simpelthen fantastisk!

Der sker ofte det når man er i skoven, at man går lidt tidligere til ro end man ville derhjemme. Følelsen af at kravle ind i soveposen og ligge og lytte til skovens lyde, er helt fantastisk.

Hele oplevelsen påvirker én i en sådan grad, at man bliver afhængig af det.

Husk altid at efterlade stedet som du fandt det. Leave no trace. Så bliver det også en fed oplevelse for den næste der kommer et smut forbi.

Hvad skal man pakke?Mine seks pakke guidelines:

Jeg udskifter selvfølgelig lidt efter vejr, årstid og humør, men udgangspunktet er det samme til hver tur

1. Sovesystem

    • Hængekøje (topquilt+underquilt)
    • Tarp
    • Pløkker
    • Sovepose

    1. Udstyr
    • Rammesav
    • Økse
    • Bushcraft kniv
    • Gedeskinds Handsker
    • Lommelygte
    • Paracord

    1. Mad og drikke
    • Mad til et par dage
    • Gryde (til at koge vand)
    • Coffee pot med stempel
    • Vandblære (2-4 ltr)
    • Kuksa
    • Eventuelt pande
    1. Ild
    • Strygestål (perfekt til hvis det regner)
    • Ekstra lommekniv
    • Fatwood (Optændingsmateriale)
    • Lighter (Det må gerne være let nogle gange)

    1. Personligt udstyr
    • Førstehjælpsudstyr
    • Toilettaske
    • Ekstra sokker+undertøj (Altid fra LOOW!;))
    1. Varmt tøj
    • Zip Neck i merino uld. Kan købes her.
    • Merino uld hue. Kan købes her.