Efter to måneder i kajakkerne under sommerens eventyr rundt om Danmark var det rart, men også specielt at få fast grund under fødderne igen. Der gik dog ikke mange dage før fødderne igen blev fjernet fra den sikre grund og i stedet blev klikket fast i et par cykelpedaler, hvor de skulle tilbringe små 200 timer over de næste syv uger. Vi havde givet vores gamle racercykler en lille overhaling, og monteret med et par grove dæk og et let setup af cykeltasker, så de var klar til at tage os ud på et eventyr, ingen af os havde stiftet bekendtskab med før.
6. september trak vi i cykelshortsene, pakkede vores sparsomme udstyr på cyklerne og satte kursen mod syd og alt det ukendte. Vi havde ingen fast rute og ingen decideret plan, kun en aftale om at nå Peterskirken i Rom små to måneder senere. For at binde en sløjfe på det hele, startede vi derfor vores selvbestaltede pilgrimsfærd foran Roskilde Domkirkes høje tvillingespir, som langsomt skrumpede bag os, i det vi med sommerfugle i maverne og smil på læberne bevægede os ned over Midtsjællands kupperede landskab.
Vi krydsede grænsen til Tyskland ved Flensborg og blev nu mødt af det første af turens mange rutevalg. Skulle vi søge østover, direkte mod syd eller ud langs Vadehavet? Det var et åbent spørgsmål uden rigtige og forkerte svar. Ingen af os havde set Hamborg by før, så det gjorde udfaldet og derfor blev det altså direkte sydpå gennem små hyggelige landsbyer, blandet landbrugsland og forbi historiske steder. Vi klemte vores lille telt ind på lejrpladser og enge og nød godt af det simple liv, hvor vi kun lige havde det med, vi skulle bruge, og med overbevisningen om, at skulle vi mangle noget, skulle vi nok kunne finde det i en af Europas mange byer, der ventede os.
Styret af spontanitet og umiddelbar eventyrlyst snoede vi os ned gennem Europa, og de lette cykler tillod en helt særlig følelse af frihed til at køre lige derhen, hvor vi ville. Vi vidste derfor sjældent, hvad vi skulle, mere end et par dage frem, og ofte skiftede vi selv disse planer, da vi efter en god snak med en lokal fik en bedre idé eller selv faldt over noget andet spændende på mobilens mange kort, der kaldte på os. Som da vi i Bratislava havde planlagt at køre sydpå gennem Ungarn, men pludselig opdagede at Wien kun lå 60 km væk og derfor på et splitsekund besluttede at køre vestpå i stedet, fandt et overnatningssted og bookede en klassisk koncert i denne gamle, kulturelle hovedstad. Eller da vi på de regnvåde landtanger ud for Venedig en sen eftermiddag besluttede at udfordre os selv ved at fordoble dagens distance og køre natten igennem for at nå de små 270 km til Ravenna. En masse små eventyr i selve eventyret.
Undervejs tog vi os tid til at gå topture i bjergområderne, slappe af med en bog langs en brusende flod, gå på opdagelse i byernes liv og køkkener og generelt indsuge atmosfæren de steder, vi kom. Det betød, at vores sparsomme oppakning både skulle rumme tøj og udstyr til overnatninger langt ude i bjergterræn og beklædning, der var egnet til besøg i gamle katolske kirker og på bedre restauranter. Her blev vi endnu engang rigtig glade for vores uld t-shirts, der fungerede godt både på cyklerne og til fods i trail-løbeskoene, men som efter en hurtig skylning og opvridning også gik godt som bytøj sammen med et par lette vandrebukser og nødtørftigt rengjorte trailsko. Beklædningens svar på en schweizer-kniv der kan det hele.
Tilfældighedernes veje endte med at lede os gennem Tysklands store skove og charmerende landsbyer, op og ned ad Tjekkiets puklede bakker, et smut ind over Polens bløde bjerge, langs Slovakiets skarpe bjergrygge, ind ad lange østrigske dale med græssende køer på de stejle skråninger, på toppen af Sloveniens dramatiske toppe og ned gennem Italiens vinmarker på snørklede små landeveje.
Vi har oplevet Europas mangfoldige liv og er blevet inviteret indenfor af totalt fremmede, der har åbnet deres hjem for os. Vi har set og følt den vilde natur, der stadig findes på vores kontinent, oplevet roen langs en brusende flod og suset i maven på snæver klipperyg højt, højt oppe. Vi har udforsket store og små byer, spist ny mad, hørt ny musik og følt nye stemninger. Vi har levet som nomader med den berusende følelse af frihed, man får når verden ligger åben foran én, og vi har kunnet lade os svæve ud i den trance-lignende følelse, man kan få, når landskabet glider forbi én og tanker og drømme får frit løb. Og vi har fået et helt andet forhold til det kontinent, vi har boet på hele vores liv. Bare ved at hoppe på cyklerne udenfor vores hoveddør og trille sydpå. Et eventyr behøver ikke være kompliceret og kræve en masse udstyr. Med et telt, et lille turkøkken og den rette beklædning i taskerne ligger verden åben, og både store og små eventyr er lige indenfor rækkevidde.
