Vejrudsigten tjekkes igen og igen… og vejrguderne er ikke med os. Hvad gør vi? Skal vi holde os til planen om at skulle vandre fra Skagen til Agger eller skal vi søge mod udlandet? Vejrudsigten ændrede sig konstant de sidste dage inden den planlagte start. Til sidst besluttede vi: "Lad os gøre det - vi har glædet os så meget til turen, og vi ved jo aldrig med den danske sommer"
Fredag formiddag starter vi ud fra Grenen i det smukkeste vejr. Vi begiver os ned langs østkysten, nyder hinandens selskab, solens stråler, udsigten, en tur i bølgerne og madpakken med rugbrød, æg og kippers. Vi er i gang, det føles godt, glæden og forventningerne bobler.
Vi slår lejr efter ca. 25 km, og selvom skovmyrerne vrimler omkring os, er vi positive over starten på vores vandring. Vi glæder os over en lun aften, årets første fund af kantareller, en lækker portion chili con carne, en kop rødvin og et spil kort. Mætte og tilfredse kravler vi i køjerne, og snart begynder regnen at falde. Det er hyggeligt at ligge og lytte til dråberne, der trommer på tarpen. Og det bliver ikke den eneste gang, vi oplever det på turen. Regn og byger bliver vores faste følgesvende hele vejen.
Vi står op til en våd og grå morgen, så vi pakker hurtigt sammen. Regnjakker og regnslag tages på, og vi begiver os mod en shelterplads, for at finde ly til morgenmaden. Vi har ikke helt styr på dagens rute, andet end at vi skal krydse over til Vestkysten og satser på en sti syd om Råbjerg Mile. Den sti finder vi dog aldrig. Det bliver en udfordrende tur med sumpede områder, hegn, krat og omveje. Men det er smukt – og vejret klarer en smule op. Vi når endelig Vestkysten, mærker vinden og nyder et velfortjent bad i bølgen blå.
Vores mål for dagen er at nå en shelterplads i Tversted Klitplantage, da der er varslet uvejr sidst på dagen. Et shelter er bare fantastisk, hvis det skal regne hele aftenen. Undervejs bliver vi igen beriget af naturen. Vi kan i stilhed betragte råvildt, blåbærbuskene bugner med bær, og vi finder de lækreste indigo-rørhatte - naturen giver… Taknemmelige når vi shelterpladsen, vi får sat køjerne op i tørvejr og når endda både aftensmaden og et spil kort, inden uvejret sætter ind. Det bliver en nat med regn, lyn og torden.
Rutiner
Vi opbygger hurtigt nogle rutiner på turen. Morgenmad og kaffe er det første, vi tager os af, hvis vejret tillader det. Hvis ikke, pakker vi sammen og finder et sted med ly og læ, hvor vi kan nyde morgenmaden i stedet. Et morgenbad i havet bliver også hurtigt en vane. Selvom det kan kræve lidt overvindelse, er det altid dejligt og forfriskende, og det blev noget, vi virkelig satte stor pris på. Desværre var der dog dage, hvor havet var så vildt, at vi fandt det uansvarligt at hoppe i.
Undervejs på vores vandring holder vi mange pauser. Vi stræber efter at tage en kort pause på omkring 10 minutter hver time, hvor vi tager rygsækkene af og lægger os ned. Det er også skønt at kunne lufte tæerne. Når det er tørt vejr, er det nemt at holde pauserne, men når det regner, kan det være udfordrende. Vi er dog bevidste om, at de gavner os, så vi forsøger stadig. Et par gange i løbet af dagen tager vi nogle lange pauser, og er der basis for en middagslur, så er der også plads til det.
Når vi er færdige med dagens vandring og har fundet vores sted at sove, tager vi vores dunjakker på og hænger køjerne op. Vi passer på ikke at blive kolde. Når lejren er sat op, skifter vi til tørre merinouldstrøjer, eller flere lag af dem, de lange merinouldsunderbukser, dunjakker, huer, halsedisser og vanter. Nogle aftener spiser vi endda aftensmad med topquilten på. Og vi må bare konstatere, at aldrig før har huer, halsedisser og vanter været så meget i brug i Danmark i juli måned…
Vores udstyr
Vi går på stranden syd for Hirtshals, og uden varsel åbner sluserne sig, og regnen vælter ned. Vi når ikke engang at overveje at få regnjakkerne på, før vi er gennemblødte. Vi kigger på hinanden, griner lidt af situationen og fortsætter vores vandring. "Det kan ikke hjælpe noget at blive irriteret - vi kan ikke ændre situationen, men vi kan få det bedste ud af det."Vi er så taknemmelige for, at det er merinould, vi har på overkroppen. Her bliver vi ikke kolde, selvom vi er gennemblødte. Heldigvis stopper den voldsomme regn ret hurtigt, og vi kan gå os tørre. Vi mærker her tydeligt forskellen på, om vores tøj er merinould eller andet materiale.
Da vi når Tornby Strand, ser vi et fint lille ishus, og selvom vi stadig er våde og kolde, så kan man godt spise is – det er vel sommer... Med isen i hånden beslutter vi os for at søge væk fra stranden i håb om mindre vind.
Vi var taknemmelige for det udstyr, som var med. De tykke uldtrøjer, som vi ellers overvejede at lade blive hjemme, bliver brugt dagligt. Men hvem forestiller sig, at det er nødvendigt med så meget varmt tøj i juli måned – selv hue, halsedisse og vanter, og så nærmest hver dag... Ja, vi er i hvert fald blevet klogere på dansk sommer i Nordvestjylland.
Vi kan efterhånden konstatere, at vi har det nødvendige udstyr med, men heller ikke mere end det.
"Fik jeg det hele med, efter vi holdt pause?" spørger Ole en dag. Der mærkes udvendigt på rygsækken, og det virker som om, at alt er der. "Rygsækken vejer ingenting, det føles, som om den er fyldt med vat," lyder det fra ham efter 100 meter. Den må af og tjekkes - alt er der heldigvis. Det er tydeligt, at vi hurtigt vænner os til at gå med rygsækkene, nu hvor vi har fået vores basisvægt på udstyr så langt ned.
Når vi ser andre vandrere med store, tunge rygsække, mindes vi vores egne oplevelser fra dengang, hvor alt for meget var fyldt i rygsækkene. Vi er taknemmelige for, at vi i dag kender vores behov for udstyr, så vi kan gå med langt færre kilo.
Mødet med andre
Undervejs på turen møder vi andre mennesker, som sætter et positivt aftryk på vores vandring. På en regnfuld aften møder vi en fransk kvinde, som er på cykelferie i Danmark. Hun er meget interesseret, da vi fortæller, at vi sover i køjer, da det ikke er noget, hun har kendskab til. Hun følger fascineret opsætningen af køjerne, tager billeder og stiller spørgsmål. Vi tilbyder hende at prøve vores to forskellige køjer, og hun er vildt begejstret, da hun oplever, hvor godt hun ligger i forhold til i et telt. ”Hvorfor er det ikke udbredt i Frankrig, når man ligger så skønt,” udbryder hun spontant.
En solrig morgen, hvor vi nyder morgenmaden og den smukkeste udsigt ud over hedelandskabet, kommer en medarbejder fra Naturstyrelsen forbi. Han har arbejdet i området i snart 40 år og fortæller vidt og bredt om dyrene, faunaen og projekter. Et af hans projekter har været at etablere netop det sted, hvor vi sidder og nyder morgenen, og der er ingen tvivl om, at det glæder ham at opleve, hvor stor pris vi sætter på det. Det er skønt at møde en person, som er så passioneret omkring sit job og begejstret deler ud af sin viden samt erfaring med området.
Ved Lyngby redningshus møder vi ”Syklubben,” som er på deres årlige sommertur. Vi bliver modtaget med kaffe og kage i rigelige mængder, og snart er vi en del af selskabet. De 6 kvinder spørger interesseret ind til vores tur, hvor vi er startet fra og skal slutte, hvordan vi overnatter mv. De er imponerede over, at både vi og vores hund Lady har gået så langt, at Lady sover ved Ole i køjen, og at vi har levet ude døgnet rundt i næsten 2 uger. For os var det fantastisk at opleve deres imødekommenhed og interesse, og samtidig mærke deres dynamik og glæde i hinandens selskab.
De små glæder
Vi glæder os over naturens spisekammer: bugnende ribs- og hindbærbuske, områder med overflod af mosebøllebær, sæsonens første brombær og svampe. Det hele er et kærkomment supplement til vores måltider. Ja, selv Fanta kan naturen bidrage med på forunderlig vis – en morgen på stranden fandt vi uåbnede dåser, som var skyllet i land.
Pauser på solrige og vindstille steder efter flere timer i gråvejr og vind, lidt læ fra en klit eller en klynge træer, imens vi vandrer, solen bryder igennem skydækket, og regnbuen viser sig på smukkeste vis.
Lærkens sang, som følger os ud over de vindomsuste hedearealer, rovfuglene, som cirkler på himlen efter evig jagt på føde, rådyrene, som nysgerrigt følger os fra skovtykningen, sandløberen, som spurter efter føde i strandkanten.
Den rå, uspolerede natur med de store vidder, havets brusen og den rene, klare luft kan altså noget.
Taknemmelighed over at nyde en kop kaffe, en stille og solrig morgen, solnedgangen, som på smukkeste vis oplyser og farver horisonten, inden vi kryber til køjs. Smagen af forskellige slags fisk og skaldyr, som købes undervejs hos lokale fiskehandlere – ikke mindst fiskefrikadeller, gik der sport i at teste. Vores helt klare favorit er fra Lild Strand Røgeri – lune, sprøde og smagfulde.
”To walk in nature is to witness a thousand miracles.”
- Mary Davis
Refleksion
Vi går på stranden, regnen pisker ind på siden af ansigtet, vinden griber stødvist fat i rygsækken, og det kan mærkes. Der er vindstød på op til 22 m/s. Det er ikke muligt at tale sammen, så der bliver tid til refleksion.
Hvorfor går vi her? Det er koldt, vådt og anstrengende, men vi nyder det. At opleve naturen, dens skønhed og kræfter samt den simple livsstil. Vi kan tømme hovederne for dagligdagens udfordringer. Vi skal fra A til B, og det er uden en tidsplan. Vi skal blot finde nogle træer til køjerne, inden det bliver mørkt.
Der er også tid til refleksioner omkring vores måde at leve på til dagligt. Hvor meget er det, vi egentlig har brug for, og hvilke ting sætter vi pris på? Vi er enige om, at det eneste, vi virkelig savner, er, at vores ting er tørre. Måske vores materialistiske livsstil skal op til revision…
Konklusion
Når vi kigger tilbage på turen, må vi konstatere at det nordvestjyske er fantastisk. Selvom vejrguderne skulle udfordre os, så blev det en fantastisk smuk og oplevelsesrig tur. Det ustabile vejr har uden tvivl lært os at bekymre os mindre om vejret i fremtiden, når vi skal på tur. Samtidig betød det også, at vi flere dage måtte ændre vores dagsdistancer for at ende på shelterpladser, når der skulle komme massiv regn. Dette resulterede i flere længere vandredage. En af dagene gik vi knap 38 km, hvilket var langt mere end de 25 km, vi havde planlagt hjemmefra. Vi fik bekræftet, at vi sagtens kan tage de lange dagsdistancer, hvis vi blot holder vores pauser og holder tempoet nede. Dette åbner op for flere muligheder i vores fremtidige planlægning af ture.
Vi endte med at gå over 300 kilometer, og det var en fantastisk oplevelse. Vi er helt klar til at tage på endnu længere ture i fremtiden. Næste tur er allerede i støbeskeen. Den skal gå til Sverige, hvor vi både skal vandre og tage ud i kajakken.
Og når det kommer til merinould... Det er og bliver et fantastisk produkt, og LOOW-produkterne lever fuldt op til vores forventninger. Pasformen er god, det er behageligt at have på, både når det er koldt og varmt, ja selv når det er gennemblødt. Det tørrer hurtigt og lugter mindre. Samtidig vejer og fylder det ikke ret meget. Det er ideelt til hele vores udendørsliv, men bliver også ofte brugt i hverdagen.
