Peter Grove Sørensen og Benjamin Kjær Harregaard søgte vores Field Test program med en plan om vandratur 600 kilometer gennem Pyrenæerne: fra Atlanterhavet i vest og østpå mod Andorra. De satte ikke noget slutpunkt, men gik så langt de havde lyst. Det blev til 20 dage midt i de hedebølger, der plagede Spanien hen over sommeren.
To overdele på tyve dage
Peter har gået langdistance ture i årevis, og han har brugt tiden på at skære ned. Hans princip er, at grej skal kunne mere end én ting, for jo lettere rygsækken er, jo flere kilometer bliver der i benene.
Derfor havde han kun to overdele med på hele turen. En solbeskyttende hoodie at vandre i, når solen stod højest. Og så T-shirten.
Landskabet skifter under fødderne
Pyrenæerne løber som en mur mellem Spanien og Frankrig, fra Atlanterhavet til Middelhavet. Går man dem på langs, skifter vejret flere gange undervejs.
I vest ligger Baskerlandet, hvor luften kommer ind fra Atlanterhavet og holder bjergene grønne. Længere inde bliver der højt og stenet og natten bliver kold, selv midt om sommeren. Mod øst, ind mod Catalonien og Andorra, bliver det tørt på en helt anden måde.
Laget man tager på, når dagen er slut
Under selve vandringen i solen gik Peter i hoodien. T-shirten var det, han skiftede til bagefter.
Den har været meget befriende at få på efter sådan en lang vandring i solskinnet, når man var helt klistret og saltet. Så var det rart lige at kunne vaske sig i en flod og så ellers tage den her merinould-T-shirt på, som kunne holde én dejlig kølig og dejlig tempereret i aftentimerne.
Om natten lå den mellem ham og soveposen. Hans egen opsummering af det, han frøs ikke på noget tidspunkt.
Den fik også en tredje rolle, som han kalder det civiliserede lag. På hviledage, hvor de kom ned og skulle være blandt andre mennesker, var det den, han tog på. Den lugtede ikke, og den så ordentlig ud.
Feberen i teltet
Et sted oppe i bjergene, i tredive graders varme, fik Peter feber. Han måtte stoppe og lægge sig i teltet, mens solen bagte ned på dugen.
Der har den simpelthen været med til at holde mig kold, selvom solen bare bagte ned på det her telt. Så den har også været mit restitutionslag, da jeg var rigtig presset og rigtig sveden og havde feber oppe i bjergene.
Da han senere skulle skrive det ned i to linjer, blev det til dette:
Den reddede og kølede min røv, da jeg lå med feber midt i ødemarken under den brændende, spanske sol.
Tyve dage uden vask
En fordel ved tøj i 100% merinould er dets evne til ikke at udvikle lugt.
På de 20 dage mig og min kammerat har vandret, så har jeg ikke på noget tidspunkt vasket T-shirten. Men til trods for det, er den ikke begyndt at lugte.
Han rejste ned til Pyrenæerne i den, brugte den i tyve dage og rejste hjem til Danmark i den igen. Uvasket hele vejen.
En detalje værd at tage med
Peter gik én størrelse op, fordi han kan lide sit tøj løst. Det er ikke en indvending mod pasformen, det er et valg. Men det er værd at vide, hvis du selv står og skal vælge: vores 135 gram sidder forholdsvis tæt på kroppen som udgangspunkt, for at gøre den komfortabel under fysisk aktivitet.
T-shirten skal med igen siger han. Han har bikepacking-ture i kalenderen til efteråret, foråret og næste sommer.
Om Field Test
Peter er én af femogtyve der fik en T-shirt med i felten i sommer. Aftalen var at bruge den, som du bruger tøj, og fortæl hvad du oplevede. Ikke andet.
Historierne kommer fra bjerge, fra en brandstation, fra en akutafdeling og fra en nedlagt kulmine på Svalbard. Vi deler dem hen over efteråret.
