Vi har altid ladet funktion og materiale tale for sig selv. Derfor betyder det noget for os, at vores merinould nu følger en, der stiller større krav til sit udstyr end de fleste. Jakob Urth er bjergbestiger og guide. Han klatrer for at leve, og når han pakker, er han kritisk med én ting frem for alt: laget tættest på huden.
Hvem er Jakob Urth
Jakob guider på nogle af verdens højeste bjerge, Everest, Makalu, the seven summits, og har sine egne, mere afsidesliggende projekter på 6.000- og 8.000-meter-toppe. Han er afsted mellem 90 og 200 dage om året. Hjemme samler han gamle bøger om bjergbestigning og polarekspeditioner; han har mere end to hundrede af dem, fra Nansens første krydsning af Grønlands indlandsis i 1888 til en førsteudgave af John Hunts The Ascent of Everest fra 1954. Hans drøm er enkel og enorm: at bestige flere 8.000-meter-toppe uden brug af ilt, at åbne nye ruter i verdens fjerne hjørner, og at skrive flere bøger undervejs.
“Passion, et stærkt sind, en håbløs romantiker med en eventyrlysten personlighed. Det fanger mig vist meget godt.”
En sæson på Aconcagua
Aconcagua rejser sig 6.962 meter, Sydamerikas højeste bjerg, og Jakob er vendt tilbage til det siden starten af 00'erne. Som ekspeditionsleder sker det meste af arbejdet, før nogen sætter fod på bjerget. Teamet mødes i Mendoza, omgivet af vinmarker og 25 graders varme, inden det lange trek ind til Base Camp ved Plaza de Mulas i små 4.300 meter.
Derfra bestiges bjerget i etaper, lejr for lejr: Camp Canada i omkring 5.000 meter, Nido de Condores, kondorens rede, i 5.400, og Camp Colera i 5.900, hvorfra topforsøget begynder. Vejret vurderes flere gange dagligt, over radio til base camp og via satellit. Meget af succesen handler om mennesker: Jakob har arbejdet med den samme lokale lead guide i tolv-fjorten sæsoner, et samarbejde der er blevet et tæt venskab, og en af grundene til at teamet år efter år får 80 til 100 procent af sine deltagere på toppen.
Højt oppe, ved Nido de Condores, kredser en enorm kondor over dem, op til femten kilo, med et vingefang på over tre meter. Det afgørende topforsøg starter i mørket og den bidende kulde, timer før solen giver varme. På denne tur stod elleve klatrere på toppen sammen. For Jakob var toppen aldrig pointen.
“At kunne lede og guide folk til at opnå deres store drømme og ambitioner er noget helt særligt.”
Hvad en guide vælger at have på
Det meste af Jakobs grej, dunjakker, skaller, støvler, er et spørgsmål om erfaring og præferencer. Det ene sted, han er virkelig kritisk, er det inderste lag: den isolerende uld tættest på huden.
“Mine inderste lag har altid været af uld. Der er for mig ikke noget andet materiale, som beskytter, fungerer og holder mig varm som uld af den rette kvalitet.”
På en ekspedition har han det samme lag på i fem til ti dage med hårdt brug, sved, en tung rygsæk, temperaturer der svinger fra sol til bidende kulde. Hans råd til at holde det friskt er ikke en vask; det er blot at lufte det, eller højst skylle det i varmt vand og lade det tørre i solen. Det er hele pointen med merinould: den lugter ikke, du vasker den sjældnere, og den bliver ved med at fungere. På Aconcagua så hans LOOW-pakkeliste sådan ud:
- T-OSS 135 O-Neck, den tynde, lette t-shirt
- T-OSS 220 O-Neck, det inderste lag, tættest på huden
- ZN-240 Zip Neck, favoritten på kolde dage og under topforsøget
- P-240 Merino Sweatpants, til teltet og som mellemlag
- B-170 Airknit® Boxers, fire-fem par er nok på en hel ekspedition
- HS-50 Merino-sokker, uld hele vejen ned
Efterlad kun fodaftryk
Jakobs næste ekspedition går til Nepal, til det ikoniske Ama Dablam (6.812 m) og det mindre Lobuche Peak (6.119 m). Planen er at klatre alpin stil, selvforsynende fra foden af bjerget til toppen, uden fixreb eller Sherpa-support, og selv bære alt op og ned. Teamet håber endda at sove i telt på toppen af Lobuche, for udsigten og akklimatiseringen. Og de vil bære det ned, der ikke hører til deroppe: affald efterladt højt på bjerget, fragtet ned til videre behandling.
“Dette projekt handler om klatring i sin reneste form, og om ikke at efterlade andet end fodaftryk i den enestående og sårbare natur, vi besøger.”
Det er en holdning, vi deler. Køb mindre, men bedre. Brug det i årevis. Vask det sjældnere. Det bedste, et stykke tøj kan gøre, er at følge med, stille og roligt, i lang tid, om det så er til Camp 3 i 5.900 meter eller gennem en helt almindelig uge.
