René Holten Poulsen

René Holten Poulsen

René Holten Poulsen er Danmarks førende kajakroere og har vundet medaljer ved OL, VM, EM og European Games. Renés største drøm er at blive olympisk mester, og vejen dertil skal gå gennem hårdt arbejde og disciplin, så han kan høste en masse medaljer til VM og EM. Indtil nu har han imponeret med tre verdensmesterskaber og hele seks europamesterskaber.

René har været en dedikeret ambassadør for vores brand i mange år og har integreret vores produkter som en vigtig del af hans daglige rutine. Her kan du få et indblik i hans hverdag og se hvordan LOOW-produkterne spiller en rolle.

Iført T-OSS 135 i Sand

Roning og træning

En typisk dag i mit liv drejer sig i høj grad om min sport, men der er også plads til andre aktiviteter.

Jeg plejer at vågne omkring kl. 7, spise morgenmad og børste tænder, ligesom de fleste andre gør. Derefter kører jeg ned til Bagsværd Sø, hvorfra jeg begiver mig ud for at træne. Varigheden af træningen varierer typisk afhængigt af årstiden og mit træningsprogram, og det kan tage mellem 70 og 120 minutter.

Jeg har testet LOOW-tøj både på de koldeste dage i Danmark og de varmeste dage i Ungarn (hvor temperaturen nåede op på omkring 40 grader). Selvom det er fantastisk at få en flot tan, er det også nødvendigt at beskytte sig selv, og jeg føler mig meget mere komfortabel med at svede i Loow-tøj end i en almindelig bomuldstrøje. Dette skyldes primært, at det er utroligt svært at slippe af med varmen i bomuld. Og så er LOOW-tøjet bare utroligt blødt og lækkert at have på.

Iført ZN-240 i Meteor

Husrenovering

Når jeg ikke ror kajak, bruger jeg en del tid på at renovere mit hus. Det kræver omhu, når man arbejder i uldtøj, men som et isolerende lag undertøj er uld klart det bedste valg. Jeg vælger dog ofte mine ældre LOOW T-shirts, som kan tåle det hårde arbejde.

Når vejret er svingende, gør jeg også ofte brug af lag-på-lag-princippet, som generelt bare er utrolig effektivt. Så smider jeg ofte min Zip Neck udover. Dette gør det lettere at regulere kroppens temperatur. Det gælder både i hverdagen, under sport og i arbejdet. 

Iført T-OSS 220 i Racing Green

Arbejde og fritid

Jeg holder også et par foredrag en gang i mellem, og her er jeg især glad for mine 160 Ultrafine T-shirts, som hjælper mig med at føle mig komfortabel og velklædt. Jeg er generelt en person, der har det varmt, så her spiller ulden også en utrolig vigtig rolle.

På grund af al min træning, renovering og arbejde, tager jeg omkring 10-14 brusebade om ugen og skifter tøj langt hyppigere end de fleste - faktisk 3-4 gange om dagen. Det er ret bemærkelsesværdigt, når man tænker over det. Jeg foretrækker derfor også, at holde mit tøjvalg let og enkelt, specielt når vejret eller mine omgivelser ændrer sig så meget.


Iført T-OLS 160U Ultrafine i sort

I min fritid holder jeg også meget af, at gå tur med vores to hunde i Jonstrup Vang (Hareskoven), der ligger cirka 400 meter fra vores hus. Som hundeejer er det selvfølgelig et must, men de elsker det, og det samme gør jeg.

Ambitioner og drømme for fremtiden

Min store ambition er at blive verdens bedste roer igen og samtidig være en god holdspiller, uanset om jeg roer alene eller sammen med andre. Selvfølgelig er OL det ultimative mål, og jeg er utrolig taknemlig for at have muligheden for at forfølge mine drømme og ambitioner.


Iført T-OSS 135 i Sand

 

Køb Renés bundle og spar 20% her