5 things to do if you are spending summer at home

5 sjove ting du kan lave hvis du holder sommer hjemme


1. Leg turist i eget land/by

    I en travl hverdag har vi det oftest med at tage den samme vej hjem fra arbejde, gå tur med hunden ad den samme rute, og mødes med vennerne på den samme café. Det er naturligt, da mange af os er vanedyr, som godt kan lidt at tingene er ‘som de plejer at være’.

    Brug sommerferien til at udforske de steder du ikke har været i din egen by eller bevæg dig rundt i Danmark og leg turist i eget land. Besøg en lille flække, du normalt aldrig ville besøge, og spørg de lokale hvad stedet har at byde på. Hvem ved, måske finder du en lille perle - får den bedste is du nogensinde har smagt, oplever ny natur og møder nye spændende mennesker.


    De bedste eventyr og oplevelser er oftest dem som ikke er planlagt, men som vi tilfældigt støder på.


    Hvis du dog alligevel er typen der bedst kan lide at planlægge lidt forud, kan du finde rigtig god inspiration hos visitdanmark lige her


    Taby bærer vores W-135 t-shirt i farven Safari. Jonatan bærer vores T-OSS 135 i farven Forest


    2. Tag ud til vandet


    Selvom der ikke er palmer og turkisblåt vand, har de danske strande utrolig meget at byde på - faktisk er flere af dem med på listen over europas 20 bedste strande kåret af Lonely Planet (se listen her)


    Så grib en god bog, et håndklæde, solcreme og din yndlings LOOW t-shirt og tag ud til vandet og nyd en eftermiddag med fuld afslapning. Hvis du er typen som ikke kan ligge stille alt for længe, kan du tage en bold med og spille beachvolley på stranden eller leje et paddle board.

    Hvis du er i København kan du også leje en Hey Captain eller Goboat, og sammen med familie og venner komme rundt i kanalerne og nyde vores smukke hovedstad fra vandsiden.


    Foto: Jesper Grønnemark, bærer vores T-OSS 135 T-shirt

    3. Vær aktiv og prøv en ny sportsgren


    Sommerferie i Danmark behøver ikke at kun at betyde dase på stranden og læse en god bog i skyggen. Udnyt den ekstra tid du har til at kaste dig ud i at prøve en ny aktivitet eller sportsgren. En stresset hverdag, kan ofte betyde at man holder sig til det familiære og trygge, men sommerferien er det perfekte tidspunkt at bevæge sig ud af komfortzonen og udfordre dig selv -.hvem ved, måske finder en ny hobby eller passion? 

    Er du tom for ideér er her en liste aktiviteter du kan prøve:


    Padel tennis

    Padel tennis er med lynets fart blevet kæmpestort i hele verden, og det er der en grund! Prøv den sjove sportsgren - er vejret godt kan du spille udendørs i solen, og hvis vejret svigter findes der heldigvis massere indendørs baner man kan leje.


    Cykling

    Efter Tour de France har cykelfeberen for alvor ramt vores land, og cykelsporten har fået en renæssance. Grib muligheden for at komme ud i den friske luft og opleve naturen fra cykelsadlen - vi er ikke i tvivl om at du har en bekendt som gerne vil med på tur! I kan også cykle ud og spise morgenmad eller frokost i naturskønne omgivelser - en fantastisk måde at udforske det danske land.


    Paddle board

    Hvis du gerne vil ud til vandet, og nyde det gode vejr til havs, men ikke selv er den helt store sejler eller surfer, kan du altid leje et paddle board. Paddle boarding er forholdsvis begyndervenligt og ligetil for alle - både store og små - og så kræver det ingen certifikater eller erfaring. Det er en dejlig og hyggelig måde at komme på vandet og nyde en stille stund, og samtidig få noget motion.


    Hvis du har brug for lidt mere action og tør springe ud i noget lidt vildere, kan du eventuelt prøve Kitesurfing eller windsurfing. Du kan også tage et kursus i det og kombinere det med en lille get-away hos steder såsom Lynæs surfcenter eller Klitmøller.


    Vandretur

    Hvis du er mere tryg på landjorden, kan du også smide de bedste vandresko på og drage ud i den nærmeste skov og udforske den smukke danske natur på en god vandretur. Hvis du gerne vil på en lidt længere tur, kan du finde de 7 bedste vandreruter i Danmark her.


    Vores WRT-135 merino tank tops eller 135 T-shirts er fantastiske til alle disse aktiviteter, da de tørrer hurtigt, regulerer temperaturen for at holde dig komfortabel og transporterer fugt væk, så du ikke lugter.

    4. Lav din egen have/terrasse til et ferieparadis

      Vi kender alle følelsen når man lige er ankommet på ferien sydpå, og man den første morgen sætter sig med morgenkaffen mens solens første stråler varmer ansigtet, og man nyder udsigten og en stille stund. Følelsen af ren zen.


      Selvom sommeren bruges hjemme, kan man sagtens skabe den samme følelse. Brug noget af sommerferien på at lave din egen have/sommerhus/altan til den perfekte lille oase, og bring noget af feriefølelsen ind i dit eget hjem.

      Køb nye planter, tænd små lanterner med lys og indret dine egne små hyggekroge. Når det er gjort kan du nyde et glas hvidvin i solen eller invitere din familie og venner til en dejlig gang tapas.


      5. Eksperimenter i køkkenet

      Sommerferien er det perfekte tidspunkt til at eksperimentere i køkkenet og prøve nye og spændende opskrifter, som man normalt ikke har overskud eller tid til. Brug de danske råvarer som er i sæson og gå ned til din lokale fiskekutter og få en frisk fisk lige fra havet. Du kan også selv gå på opdagelse i naturen og samle de råvarer, som du skal bruge i køkkenet. Tænd op i grillen og nyd de skønne, lange lyse sommeraftener som vi har i Danmark (det har de ikke sydpå).


      Vi elsker det danske sommerkøkken, men hvis du alligevel længes efter sydens sol, kan du jo lave en menu inspireret af dit yndlings ferieland. En spansk aften med tapas, en lækker Aperol og italienske stenovnspizzaer eller måske en mexicansk aften med tacos. Dæk fint op, sæt stemningen med den rette musik og nyd feriefølelsen herhjemme.