Part 2 - The road to Santiago

Del 2 - Vejen til Santiago

Det er svært at beskrive hvad det vil sige at gå på Caminoen. Vi er stadig selv ved at forstå Caminoens magi og hemmeligheder.



Skiltene langs ruten viser nu under 100 kilometer til Santiago, og vi har været på farten kontinuerligt i 29 dage. Tiden er fløjet og flyver afsted.

“Rest days” og lange distancer, har gjort at de mennesker vi mødte og så meget i starten, enten er etaper bagved, eller foran. Det placerer os iblandt nye mennesker, nye grupper og nye samtaler hele tiden.

Vi nyder stilheden lige såvel som samtalerne vi har undervejs, og vi er enige om at det går rigtig godt! Caminoen har virkelig meget at tilbyde, både som vandre destination og som pilgrimsrejse, uanset om din motivation for at tage afsted er religiøs eller spirituel - eller på anden vis personligt funderet. Vi befinder os i en anden verden. Af mennesker der ligesom os, har besluttet sig for at “gå Caminoen”. Mennesker med det samme mål om at nå til Santiago fordi… fordi…

Alle er her af en grund. Og med en eller anden tanke om rejsens betydning. Fysisk og menneskelig.

Vi føler os meget taknemmelige og privilegerede - både for hinanden, men også de liv vi har efterladt derhjemme, som vi savner og som vi glæder os til at skulle genforenes med om en uge. Fysisk er vi også heldige, eller i hvert fald i overskud - vi sover generelt fint og vi føler os stærke ude på etaperne. Vores grundform var god da vi tog afsted, men er kun blevet bedre.

Bevares, så kan vi mærke at vi lever. Nogle dage er virkelig hårde, og det behøves nødvendigvis ikke være de dage med lange distancer og vilde stigninger i højdemeterne. Led, sener, muskler (fødder!) og hele kadaveret er efterhånden ved at være gået til. Gået mør. Så vores daglige restitution ved ankomst, er kun blevet vigtigere og vigtigere som turen er skredet frem. Vi prøver at få 2-4 timers hvile/restitution hver eftermiddag inden aftensmaden. Der virker rigtigt godt, og gør at vi er klar næste dag med nyt overskud.

Men, det afgørende element er omgivelserne. Vi nyder at være i naturen og snakke om udviklingen vi har set fra første etape i Roncesvalles tæt på den Fransk/Spanske grænse, gennem den flade Meseta og til nu, hvor vi igen bevæger os rundt mellem bjerge og nærmest uberørt natur. Det er SÅ lækkert! Her er så smukt. Og det kan være svært for øjnene at forstå, nogle af de billeder vi ser.

Når det kommer til vores gear og påklædning - er vi rigtig godt tilfredse! Vi har forsøgt at tænke på, om vi mon mangler noget, eller om vi har overpakket. Vi har rigeligt med vabelplaster med i hvert fald, men udover det, mener vi at vi har ramt tæt på plet! Vi har ikke rigtig noget med, som vi ikke jævnligt har brugt, og vi har heller ikke manglet noget.

Vores beklædning er til topkarakter! Det må vi bare sige. Uld er guld og det er uvurderligt lækkert at hoppe i tøj hver morgen, som vi med garanti ved, holder til dagens etape, hvad end den bringer. Uldet lugter ikke, det regulerer temperaturen og så er det bare behageligt at have på - og ser godt ud.

Udover vores uld, har vi et skal-sæt med, bestående af jakke og bukser, der både kan bruges i koldt og varmt vejr da det er let og åndbart, det er også det der fungerer som vores regntøj.

Nu er der under en uge tilbage. Og det er mærkeligt. Det er mærkeligt at det her nu har været vores nomadeliv i en måned, vores verden, og nu slutter det pludseligt. Og vi skal hjem til virkeligheden.

Vi glæder os til at nyde de sidste dage med ømme fødder og ømme stænger, til de sidste etaper med udsigter vi aldrig kommer til at glemme, og til de sidste Camino-snakke. Det har virkelig været et eventyr. Og noget helt særligt at dele med hinanden.


Du vil måske kunne lide

View all