Part 3 - The road to Santiago

Del 3 - Vejen til Santiago

Caminoen vil for evigt være et minde om den ultimative frihed, det simple liv, og ro i både krop og sjæl. Tiden står stille på Caminoen. Hvis man tillader det. Caminoen har været det ultimative afbræk fra hverdagen. Den ultimative “pause” fra hverdagens ræs. Og også en påmindelse om, at man kan meget mere end man forventer.



Det er nu 5 måneder siden vi stod på pladsen foran Santiago De Compostella. Efter 800km tværs af Spanien, og nye bekendtskaber på tværs af lande, er det blevet hverdag igen.

For Mads, betyder det tilbage til detailbranchen og næste skridt op ad karrierestigen.

Man glemmer hvor nemt det var, at bo i en rygsæk og hvordan man værdsatte selv en halvdårlig madras på et herberg efter 30km vandring. Hvad mon James og Grant laver? Vores 2 australske venner. Er de mon kommet godt i gang med deres husbyggeri?

Udstyr som vandrestave og camel-bag er kommet på loftet for en stund, men beklædningen ligger stadig i skabet, og bliver flittigt brugt i hverdagen. NØJ hvor var det lækkert!

Det er med et smil på læben, hver gang der bliver scrollet tilbage i kamerarullen eller logget ind på vores fælles Instagram profil fra turen. Minderne kommer hurtigt tilbage og man husker både morgenmaden, ruten og dagens slutdestination. Hvor var det en vild oplevelse!

Det er ikke til at sige, om man bruger sin erfaring fra Caminoen i hverdagen. Men ét skridt af gangen, og troen på, at man kommer i mål hver eneste dag, er et mindset som kan trænes på mange måder, og et mindset man bruger i mange henseender i dagligdagen. En sund øvelse for krop og sjæl, vi ikke ville være foruden.

For Mikal, betød det at få dansk jord under fødderne igen at han startede direkte på nyt job, få dage efter. Tiden er fløjet afsted, og det nye arbejde har krævet al tid, fokus og nærvær.

Det er ofte blevet til kaffepauser, hvor tankerne er ledt hen på “hvis baaaare jeg ku hoppe på et fly og tage afsted igen…..” efterfulgt af en dyb vejrtrækning, og minderne om det simple, enkle liv på Caminoen. Hvor man bare “var”, med sig selv og tankerne, fødderne og kroppen, og virkelig ku nyde de små ting.

Tankerne er tit blevet til drømme om en ny tur. Mikal ytrer gerne at han kunne tage afsted igen med det samme. Især nu, når man ved hvad der venter. Måske det bliver til en anden Camino, en anden rute, indenfor en kort årrække. Fx Camino Porto, den noget kortere tur, fra Porto i Portugal og så nordpå til Santiago - en tur på ca. 10 dage.

“Når jeg - oppe i mit hoved - pakker rygsækken til næste tur, er det med en anden begejstring og fokus, og nu også med en anden indsigt og erfaring ift. behov. Derfor frydes jeg ved tanken om “hvor lidt” jeg behøver at have med, hvor enkelt jeg kan gøre det. Med det rigtige tøj og rigtige grej, behøver jeg i virkeligheden ikke ret meget. Andet end at komme afsted.”

Caminoen vil for evigt være et minde om den ultimative frihed, det simple liv, og ro i både krop og sjæl. Tiden står stille på Caminoen. Hvis man tillader det. Caminoen har været det ultimative afbræk fra hverdagen. Den ultimative “pause” fra hverdagens ræs. Og også en påmindelse om, at man kan meget mere end man forventer.

Næste vandreeventyr har ikke taget sin form endnu, men det vil det uden tvivl. I Danmark. Spanien. Skotland. Island. Eller endnu længere væk. En ting er helt sikkert - det bliver med LOOW på kroppen og med LOOW i rygsækken! 

Mads & Mikal

Du vil måske kunne lide

Vis alle