Regine Mai skrev dette på flyet hjem fra Argentina, mens hun holdt øje med flyets højde på skærmen foran sig. Da den passerede 6.962 meter, højden på Aconcagua, bjerget hun havde stået på toppen af for bare fem dage siden, gav det et sus i hendes mave.

Toppen er et paradoks
Hun bliver tit spurgt, hvordan det føles at nå toppen af et bjerg. Det ærlige svar, siger hun, er at det er ambivalent. Kroppen har længe været i markant søvn- og energiunderskud; luften er tynd, pulsen høj, kulden bidende, benene trætte. Alle kroppens naturlige instinkter fortæller dig, at du skal gå ned. Og samtidig er bjergtoppen symbolet på dage, måneder, års arbejde, træning og vedholdenhed, og det at stå deroppe giver, udover det vildeste endorfin-kick, en stor følelse af eufori, stolthed og taknemmelighed.
“Det handler ikke om toppen, men om rejsen dertil. Om hvilket menneske jeg bliver af at arbejde for noget større og udfordre mig selv.”

Kun generalprøven
For Regine var Aconcagua aldrig målet i sig selv. Det var generalprøven, opvarmningen. Det næste bjerg er det højeste af dem alle: Mount Everest, 8.849 meter. De to måneder inden afgang bliver nogle af de mest intense i hendes liv: at binde flere års forberedelse sammen, pakke hver nøje udvalgt ting ned på sin faste plads, og piske kroppen gennem de sidste træningspas, så den ikke bliver alt for overrasket, når den om lidt står foran sit livs største udfordring.
“Tilliden til min krop og mit sind er et af de vigtigste redskaber, jeg har med mig, og den er nøje opbygget af træning, erfaring og kærlighed, til mig selv og til livet.”

Fra Andesbjergene til den danske skov
Det, der følger med hende, på hvert bjerg og alle steder derimellem, er de samme lag. Merino regulerer temperaturen, ånder og lugter ikke, præcis hvad man vil have, når man lever mellem højde og hverdag. Hjemme i Danmark bærer hun den langærmede D-220 merino-kjole og de lette baselag, på stien og udenfor.

Det bedste, et stykke tøj kan gøre, er at følge med, stille og roligt, i lang tid, fra en ryg i Andesbjergene til en helt almindelig uge. Køb mindre, men bedre. Brug det i årevis.
