Mød vores ven

Kristine Marie Rost

Kristine er en dedikeret yogalærer og naturelsker med en stor passion for at hjælpe andre. Efter selv at have overvundet kroniske smerter gennem yoga, har hun dedikeret sit liv til at dele dens helende fordele. Hun bor på sit lille husmandsted i Danmark og finder glæde i de simple ting, fra havkajak til at observere dyreliv, og hun tror på, at et sandt rigt liv leves i nuet.

Hvor i verden er du lige nu?  Hjemme på mit lille husmandsted ved Sødringholm skov og udmåndingen af Randers Fjord,  8970 havndal

Hjemstavn? Frederiksberg, Københavner 

Din primære disciplin?  Solo-elvstændig yogalærer siden 2012 

Andre interesser?  Naturen vores vigtigste klima-ressource, mine dyr katte og hund, havkajak. I går på den næsten dagelig gåtur i skoven skinnede solen, var i min loow zipper og shorts. Lunt og tørt indtil vi inde i skoven først fik skæld ud af et par vrede dådyr, til en ældre havørn lettede fra et lavt træ lige ved siden af os og fløj ud foran os og videre foran os på skovstien. Kort efter åbnede himlen sig og vi fik søgt ind i underskoven væk fra stien via en dyre veksel – noget Sigurd elsker (min hund) for at søge ly imens det regnede af. En flok rådyr havde tænkt det sammen så der sad vi i den rette vindretning og kiggede på rådyr som ikke havde set eller lugtet os. Det er min hverdag. 

Hvad driver dig? Fortæl os om din rejse, og hvad der tændte din passion? 

Jeg gør det jeg gør fordi ingen fortjener at have ondt. Jeg brugte mine 20 og godt halvdelen af mine 30-ere på at have ondt i hoved og røv – sådan kan det føles i dag når jeg kigger tilbage go ved hvad jeg ved om smerte, offerrolle som overlevelse og kroppens evne til selvheling.  Det var den yogastil jeg idag har forfinet, videreudviklet og effektueret som i 2011 på 6 dage gjorde mig fysisk smertefri (15-17 med kroniske smerter fra top til tå, angst, depresioner og stress) og tre måneder mere med en time på yogamåtten hver dag og jeg fik bugt med min angst. Det ønsker jeg for alle fordi livet er for kort til ikke at trives i hverdagen. 

Dit mest uforglemmelige øjeblik indtil videre? 

Åhh der er jo virkelig mange lige fra at gå gennem junglen i mørke for at gå de mange hundrede trappetrin op til toppen af Tikal. Sætte os til rette 50 voksne mennesker fra hele verden i alle aldre blive tysset på at et par guider, for så at sidde stille og bare lytte og kigge ud i skumringen. Aberne der vågnede i trætoppene, tukaner og papegøjer der begyndte at skræppe og så kom det vi sad der for; solopgangen – den stilhed, det lys og så er det ’bare’ en solopgang – jeg elsker solopgange. Også fra kajaken ud for Lynettehavnen, og over Ringkøbing Fjord til i dag at kunne ligge i min seng og se den bag trækronerne stå op over Kattegats møde med Randers fjord. Solopgange er eventyr, foranderlige og alligevel samme sol, samme klode og en ny begyndelse på en ny dag. 

Hvad er det næste store eventyr?

Et stort 3i1 event med to andre yogalærere i Randers arena og Forum på Frederiksberg med plads til 1000 yogamåtter med samarbejdsaftaler som Loow 😉 mærkbar fortøj, og en stor betalingsvenlig kanon så vi tre yogalærere kan vise mange mange flere hvad kropsbevidsthed kan gøre for det bevidste køb af produkter 😊 

Eller bare at vi fik de danske rynkeby ryttere i loow og på måtten.  Som her; https://www.youtube.com/watch?v=ADbiDHUsOiY

Hvilken drøm jagter du?

At befri det danske landskab for kilometervis af sorte solcelleanlæg og putte en stop for flere vindmøller – nå okay det nok ikke det I vil ha’.  Jeg jagter ikke drømme, jeg jagter ikke morgendagen, jeg lever i dag og jeg plejer nuet. Jeg så allerhelst livet ikke handlede om eventyr, men om livet hvor vi er her og nu. At flere af vores medmennesker undersøgte fordelenen ved danske produkter, påklædning og fødevarer fra Danmark i form af råvarer der kan skabes lokalt i vores egen land eller indenfor Norden og Europa. At genbrugsplast i påklædning blev skrottet og merinould og bomuld blev meget mere udbredt for dets uskadelige påvirkning af vores krop.  

Jeg har skabt en hverdag jeg ikke føler jeg skal holde ferie fra – måske har jeg skabt et liv der føles som en eventyr for mig– jeg mangler bare prinsen så er jeg også klar til at pakke en taske til en overnatning ude i skoven.... 

Dit uundværlige stykke LOOW-tøj – og hvorfor?

T-shirten – mørkeblå med lang ærme. Den er pæn til caféen, møder og når jeg underviser. Den blå med lange ærme er nobel, stilsikker og praktisk. Det er den helt rette farve den mørkeblå til at fremstå saglig og kompentent når jeg fremlægger og formidler mine budskaber. Det er ren feng shui læring

Og så elsker jeg at jeg bare kan hænge blusen på bøjle – faktisk hænger der gerne en 8-10 loow bluser k/l ærme på bøjler i gardinstangen på badeværelset så kan jeg bare tag som det passer med humør og lyst og hænge op. I stedet for i vaskekurven hver og hver anden dag. 

Et personligt mantra eller en filosofi, du lever efter? 

Jeg gør det jeg gør, fordi ingen fortjener at have ondt.