Mød vores ven

August La Cour

August er en sand sejler i hjertet, som altid søger nye horisonter og har en inspirerende historie at fortælle. August er i øjeblikket ved at sejle jorden rundt med sin australske kæreste, Tandia.

De hurtige


Hvor i verden er du lige nu?

Vi er netop ankommet til Cuxhaven i Tyskland efter 4 dage på vandet.

Hjemstavn?
Skovshoved, København


Din primære disciplin?
Jeg er professionel sejler og selvstændig


Når du ikke på eventyr?
Når jeg ikke er på vandet (90% af min tid), så elsker jeg at svømme, bygge ting og hike (svær hobby som
dansker...)

Hvad driver dig? Fortæl os om din rejse, og hvad der tændte din passion for eventyr.
Siden jeg var 7 år gammel har jeg sejlet hvert sekund det var muligt. Alle weekender og ferier er blevet
brugt på sejlads. Det er uden sammenligning den bedste undskyldning for at rejse og møde nye
mennesker.
Drømmen har altid været at sejle jorden rundt. Heldig som man har lov at være, møder jeg for tre år
siden min kæreste Tandia (fra Australien), hvis drøm tilfældigvis er nøjagtig den samme.
Efter 1,5 års forberedelser er vi netop sejlet fra kajen i København og ud i den store verden.

Dit mest uforglemmelige øjeblik i naturen?
Som 14-årig var mit hold og jeg taget til Sydney for at sejle verdensmesterskaberne i klassen Yngling. På
dag fire, på vej ind fra en smuk dag på vandet, bliver vi mødt af mur af vind. Himlen går fra blå til grå på ti
sekunder og vinden fra 5 meter/sekund til 25 meter/sekund. Båden lagde sig ned 90 grader og vi måtte
træde ud på kølen for at forsøge at redde skibet fra komplet bordfyldning. Det lykkedes, og en halv time
senere var det igen solskin og ro. Smukt.
Vejret er som en metafor for vores følelser. I momentet kan det virke som om alt ramler og solen aldrig vil
vende tilbage. Men giver man det nok tid, kommer det gode vejr altid tilbage. Altid.


Hvad er det næste store eventyr? Hvilken drøm jagter du?
Det store eventyr vi er i færd med, er både konkret og komplet uplanlagt. Det eneste vi ved med
sikkerhed er, at vi skal sejle fra Danmark til Australien og at det højest sandsynligt kommer til at tage tre
år. Vi sejler vest over Atlanterhavet, gennem Panama kanalen og over Stillehavet, men hvilke lande og
mennesker vi møder på vejen, må tiden vise. Vi sejler derhen hvor vinden blæser.


Hvorfor er du og LOOW det perfekte match?
Vores eventyr er præget af omskifteligt vejr. Både på daglig basis på båden med varme dage og kolde
nattevagter på åbent hav, men også med aktiviteter som hiking i regnskove og på bjertoppe. Alt sammen
kræver at kroppen er godt isoleret og kan ånde. Vi sveder meget, og ofte, qua vores aktiviteter, derfor er

LOOW det perfekte match, da der går lang tid før tøjet begynder at lugte. Den lækre kvalitet gør dog
også at vi ikke kan holde fingrene fra tøjet i hverdagen :)


Dit uundværlige stykke LOOW tøj?
Uden sammenligning er Zip-Neck trøjen min go-to til alt. Den bliver i gennemsnit brugt fire ud af ugens
syv dage. Den er perfekt som top-layer når det er lidt køligt om aftenen og som mid-layer når enten
regnen presser sig på.


Et personligt mantra eller en filosofi, du lever efter?
Jeg agter at begå fejl, bare aldrig den samme to gange.