Emme er polarforsker, ph.d.-stipendiat i arktisk arkæologi og sambadanser i sin fritid. Emma er ekspert i det historiske forhold mellem mennesker og hunde. Hun har en dyb passion for Grønlands kulturelle traditioner og for at gøre de usynlige dele af historien synlige.

De hurtige

Hvor i verden er du lige nu? Lige nu er jeg I København, hvor jeg har min base, selvom jeg rejser meget hele året rundt.

Hjemstavn? Jeg er opvokset I København, men har en italiensk far. 

Din primære disciplin? Jeg er polarforsker, og ph.d.-stipendiat i arktisk arkæologi ved Ilisimatusarfik (University of Greenland), Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (National Museum and Archives of Greenland), Nationalmuseet og Globe Institute, Københavns Universitet. 

Hvad kan du ellers gode lidt at lave?  Når jeg ikke har travlt med at forske, er jeg samba danser i min fritid, hvor jeg tit er ude og optræde til shows med min sambaskole. Det er den diametrale modsætning til mit arbejde, og det er rart at have den balance.

Lad os lære dig nærmere at kende

Hvad driver dig? Fortæl os om din rejse, og hvad der tændte din passion for projektet?Jeg har altid været fascineret af det historiske samarbejde mellem mennesker og hunde – en relation, der har været afgørende for liv, rejse og bosættelse i Arktis. Min nysgerrighed driver mig. Hundeslædekulturen er et overset felt i forskningsverdenen, og der er stadig så meget at opdage. At få lov til at studere en så vigtig del af Grønlands kulturhistorie og møde de mennesker, der bærer traditionen videre, er noget, jeg er dybt taknemmelig for. Hundeslæden var en central teknologi i det forhistoriske Grønland, men vi ved stadig meget lidt om dens udvikling og variation. Min forskning forsøger at gøre det usynlige synligt – at forstå den materielle kultur bag hundeslædekomplekset og det dybe forhold mellem menneske og hund.

Dit mest uforglemmelige øjeblik i forbindelse hermed? Et af de mest uforglemmelige øjeblikke i min forskning var, da jeg tilbragte seks uger i Sisimiut, Grønland, for at bygge en hundeslæde efter gamle inuittraditioner. Jeg havde aldrig bygget en slæde før – faktisk havde jeg næsten ingen snedkererfaring – men endte med at klare opgaven selv. Slæden, som jeg rekonstruerede, var baseret på en model fra 1930’erne fra Upernavik, og da den stod færdig, prøvekørte jeg den med et spand slædehunde. Derefter blev den overtaget af en lokal hundeejer. Det var en stærk oplevelse – både fysisk og mentalt – og en påmindelse om, hvor meget viden der ligger gemt i håndværket og i de traditioner, vi forsøger at forstå og bevare. Det er først, når man selv har bygget en genstand, at man lægger mærke til alle detaljerne.

Hvad er det næste store eventyr? Hvilke drømme jagter du? Jeg håber, at min forskning kan bidrage til øget fokus på bevaring af hundeslædekulturen, som i dag er truet af både klimaforandringer og samfundsudvikling. Grønland har den største tilbageværende slædehundepopulation i Arktis og en globalt enestående tradition – men den er under pres. Mit næste eventyr handler om at bruge den praktiske viden fra slædebygningen til at identificere fragmenterede slædedele i arkæologiske fund og dermed åbne nye vinduer til fortidens sociale praksisser. Hundeslæden har i tusindvis af år været afgørende for menneskers overlevelse i Arktis, men dens tidligste brug i Grønland er stadig et mysterium. Mit mål er at undersøge og dokumentere, om hundeslæder blev anvendt i Grønland tidligere end hidtil antaget – en opdagelse, der potentielt kan omskrive vores forståelse af Arktis’ forhistorie.

Hvorfor er du og LOOW det perfekte match? Som kvindelig polarforsker udfører jeg feltarbejde under barske arktiske forhold, hvor både fysisk og mentalt overskud er altafgørende. At arbejde i barske vejrforhold og natur kræver pålideligt, funktionelt og holdbart udstyr – og det er derfor, LOOW er det perfekte match. LOOWs merinouldprodukter er ideelle til lag-på-lag påklædning i de kolde, omskiftelige forhold, jeg arbejder i.

Dit uundværlige stykke LOOW-grej – og hvorfor? Merinouldtoppen (The WRT-135 Reversible Top), som jeg kommer til at bruge næsten hele året rundt. For mig er det vigtigt, at det inderste lag tøj er i uld – det regulerer varme og tørrer hurtigt. Den er både funktionel og behagelig, og derfor uundværlig i mit arbejde.

Et personligt mantra eller en filosofi, du lever efter? Jeg har ofte oplevet, at folk tvivler på mine evner – men det ser jeg som en mulighed for at modbevise dem. Når nogen siger, jeg ikke kan, bliver jeg kun mere motiveret til at vise, at jeg kan. Det er blevet en slags filosofi for mig, at når nogen tvivler på mig, er der endnu mere grund til at modbevise dem.

Andet vi skal vide om dig? Jeg håber, at mit arbejde kan være med til at styrke bevidstheden om den grønlandske hundeslædekultur og dens betydning – både historisk og i dag.