10 år med historier

Vores 135 T-shirt fylder 10 år

I 10 år har vi haft en simpel mission: at skabe tøj, der giver frihed til din dag. Tøj, der er så simpelt, komfortabelt og funktionelt, at det bliver en fast del af din garderobe i mange år fremover.

Vi kunne fortælle lange historier om merinouldens fantastiske egenskaber og om vores tidløse design. Men den bedste historie om kvalitet og anvendelighed er ikke den, vi fortæller. Det er den, I fortæller. De oplevelser, ture og hverdagsøjeblikke, som din LOOW har været en del af.

Birthe

Uld direkte mod huden? Aldrig i livet!! tænkte jeg i mange år, men det skulle nu alligevel prøves på min Grønlandstur i 2021, og denne skønne og efterhånden godt hullede 135 langærmede t-shirt fra LOOW har været min trofaste følgesvend lige siden.

Kulde eller varme - den har, sammen med andre gode LOOW-produkter, altid opfyldt mine behov på vandring i Sydgrønland, på Tenerife, på strækningen fra Abisko til Kebnekaise, på Svalbard, Øhavsstien, Jämtlandstrianglen, i Superstition Mountains, under Bornholm Rundt, på Vesterhavscaminoen, i Dolomitterne, på adskillige weekend shelterture og senest i juli 2025 på den sydlige del af Kungsleden, hvor billederne her er taget i U-dalen Syterskalet.

Lidt huller er ligegyldigt; der er så mange minder i den t-shirt. Tilmed er den dejlig blød, kan bruges i dagevis uden lugtgener, vejer og fylder stort set ingenting, og i en hurtig vending kan den også bruges som halstørklæde.

Min første 135 t-shirt fra LOOW har uden tvivl været et af mine bedste outdoor-køb nogensinde.

Lars

Det er fem år siden, jeg købte min første t-shirt fra jer - en 135 i petrol, som fra første øjeblik satte standarden. Komforten, pasformen, følelsen mod huden... den var helt anderledes end noget, jeg havde prøvet før.

Siden da har den været med mig overalt:
På arbejde, på løbeture, gennem fjelde i Norge og hedebølger i Italien. Den har holdt til jord under neglene i haven og til husrenovering med støv, slid og beton, som har været den ultimative prøve i form af sved, blod og tårer med hårdt arbejde. Den har fået nogle "sår" efter det hårde slid og er derfor nu blevet nedgraderet til en arbejds-t-shirt...

Petrol er stadig min absolutte yndlingsfarve i jeres sortiment. Den er mit absolutte yndlingstøj i klædeskabet.

Jesper

Jeg købte mine første LOOW t-shirts omkring 2017. Billedet viser min sorte 135'er fra 2017 ved siden af en sort 135'er fra 2024... man kan godt se farveforskellen på knap 10 års eventyr.

Min 135'er har været med mig overalt. New Zealand, Australien, Thailand, Mellemøsten og hele Europa. Jeg tager aldrig på ferie uden et par stykker af dem med i tasken.
Den har også nogle "battlescars" fra en junglevandring, hvor vi krydsede floder og andet godt. Men ikke noget, der ikke kunne fikses med nål og tråd.

Jeg elsker jeres brand, og jeg anbefaler det altid til alle. I årenes løb har jeg også købt julegaver til hele min familie fra jer, og de er også overbeviste om, at I laver det bedste tøj. Så tak for det! Håber på 10 år mere!

Anders

Jeg købte min første LOOW t-shirt tilfældigt tilbage i 2017, i det jeg gætter på var en af jeres allerførste pop-up shops på Dronning Louises Bro. Jeg gik tilfældigt forbi, men endte i en længere snak med en af jeres dygtige medarbejdere, som overbeviste mig om at prøve en 135'er. Det er jeg virkelig glad for, jeg gjorde!

Siden da er mit forhold og garderobe til LOOW kun vokset. I dag går jeg nærmest udelukkende i LOOWs t-shirts og boxershorts.

Min allerførste t-shirt har stadig en fast plads (indrømmet, ikke længere i min hverdagsgarderobe), men den bliver stadig brugt flittigt til sport og træning. Den har fået lidt patina og slid, men holder sig stadig imponerende godt efter alt, den har været igennem. Festivaler, skiture, løbeture og som et trofast mellemlag i al slags vejr.

Måske var jeg en af jeres første kunder tilbage i 2017? Jeg har i hvert fald været fan siden dag ét! Kvaliteten taler for sig selv, og det er sjældent, man finder tøj, der både holder og føles så godt på kroppen, år efter år.

Tak for at lave tøj, jeg gider at leve i!

Elizabeth

Min første af 5 LOOW t-shirts, som har fulgt mig i 4-5 år gennem tykt og tyndt: sommer og vinter, på ferier og i hverdagen med børn og børnebørn, til yoga og fitness.

Jeg elsker at have dem på, og mange spørger: Er de varme? Er de kolde? Er de nemme at vaske/skylle op? Er de pengene værd? Og jeg svarer ærligt: JA!

Jytte

Mine to blå t-shirts blev i starten brugt til vandreture. Men jeg fandt ud af, at de også var super gode til havearbejde. Jeg har dem også på, når jeg sidder med katten. De er derfor falmede, og katten har rykket tråde ud. Men de holder stadig.